Region Syddanmark

Region Syddanmark

Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted

Kære social- og sundhedshjælper! Du har hermed en enestående mulighed for at søge en FAST STILLING hos os på Kingstrup.

Kingstrup er et højt specialiseret regionalt botilbud for 20 borgere med erhvervet hjerneskade beliggende i Gelsted på Fyn.

Vi søger 3 kollegaer til skiftende arbejdstider, som primært er tilrettelagt i natte- og aftentimer.

Stillingerne er på 30 timer i gennemsnitligt ugentlig arbejdstid og din arbejdstid vil primært tilrettelægges om natten, dog som udgangspunkt med tilrettelæggelse af gennemsnitligt 2 – 5 aftener om måneden. Vi planlægger med bruttonormering og deraf inddækning i eget team hen over ferieperioder. Arbejdstiderne tilrettelægges med minimum 2 og maksimalt 5 arbejdsdage i træk – efterfulgt af minimum 2 fridage.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2020, dog gerne opstart snarest muligt.

Du bliver en del af en stor personalestab (i alt ca. 70 medarbejdere), som består af pædagoger, sundhedsfaglige medarbejdere og ergoterapeuter, administrativ medarbejder samt servicepersonale.

Derudover er vi uddannelsessted for pædagogstuderende og SSA-elever.

Tilbuddet har omdrejningspunkt om støtte og tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade, fortrinsvist præget af kognitive følgepåvirkninger af frontal karakter, særligt i forhold til de eksekutive styrefunktioner.

Nogle borgere kan have svært ved at honorere krav og forventninger, samt at udsætte egne behov, hvilket stiller krav til medarbejdernes kommunikative færdigheder.

Vi søger kolleger der er fleksible, fagligt bevidste og som aktivt kan deltage i Kingstrups udvikling og kvalitetssikring.

Dine opgaver i natteteamet:

Borgerrelaterede opgaver:

  • Yde sundhedsfagligt og neuropædagogisk tilrettelagt støtte med rehabiliterende tilgang i borgernes eget hjem
  • Yde støtte, guidning, rammesætning og fysisk hjælp til at komme i seng/holde den aftalte struktur, yde støtte til indtag af medicin ol.
  • Arbejde selvstændigt med skriftlig dokumentation for indsatser.

Praktiske- og rengøringsmæssige opgaver:

  • Varetage rengøringsmæssige- og praktiske opgaver i botilbuddets fællesarealer, dagtilbuddet og i administrationen.

Vi leder specifikt efter dig, som bidrager ved at bringe følgende i spil sammen med os:

  • Trives med vekslen af praktiske opgaver og relationelt arbejde
  • Følger de faglige tværgående beskrevne tilgange og indsatser
  • Du er selvstændig, ansvarsbevidst og samtidig god til teamsamarbejde
  • Stillingen kræver at du har kørekort til personbil.

Hvad får du?

  • Et velfungerende botilbud med erfarne og engagerede kolleager
  • Et botilbud som arbejder med neuropædagogisk og rehabiliterende afsæt samt ud fra principper fra Safewards, som vi er godt i gang med at implementere. Derudover står vi for at implementere sundhedsplan
  • Du vil indgå i teamsamarbejde med 7 andre kollegaer i natteamet, hvor der planlægges med 2 – 3 medarbejdere på arbejde om natten
  • Du vil sammen med kollega fra natteamet, blive tilknyttet som tovholder i forhold til samarbejdet med personalegruppe i bostøtten, for at sikre helhedsorienteret indsats i forhold til borgerne
  • Der tilrettelægges teammøder hver 6. uge og løbende deltagelse af repræsentanter fra natteamet i fagsupervision tilrettelagt i dagtimerne
  • Kursus og uddannelse efter en personlig kompetenceudviklingsplan. Inden for det første år kan du forvente, at deltage i særligt tilrettelagt Neuropædagogisk grunduddannelse. Derudover kompetenceudvikling via temadage, sidemandsoplæring, faglig sparring, e-læring og teamudviklingsprocesser
  • Årlige MUS/TUS-samtaler med kompetence- og udviklingsplaner
  • Overenskomstløn + beklædningstillæg.

Er du nysgerrig efter mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maibritt Kibsgaard på tlf. 24 96 56 16 – alle hverdage i uge 46 i tidsrummet kl. 12 – 13, hvis du har lyst til at vide mere eller har spørgsmål.

Du kan også læse nærmere på vores hjemmeside: https//socialcenterlillebaelt.rsyd.dk/vm494286.

Vi gør opmærksom på, at Kingstrup fra 1. januar 2020 er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfrist:          Mandag den 18. november 2019, kl. 23.59

Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag den 25. november 2019

Vi modtager kun digitale ansøgninger.   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Merete Bo Larsen
  • Adresse
    Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209166
  • Quick-nr.
    383888
  • Indrykningsdato
    05-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted
  • Kontaktperson
    Merete Bo Larsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209166
  • Quick-nr.
    383888
  • Indrykningsdato
    05-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    18-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.