Reservelæge i intro klinisk biokemi
Introduktionsstilling i klinisk biokemi:
Reservelægestilling med klinisk biokemisk lægearbejde og
forskningsindhold på Klinisk Biokemisk Afdeling,
Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland
En introduktionsstilling som reservelæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands
Universitetshospital, Region Sjælland, til besættelse d. 01. februar 2020 eller snarest derefter.
En etårig introduktionsstilling (stillingsnummer 3800C70-60-i-01) som reservelæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland, opslås til besættelse
d. 01.02.2020 eller snarest derefter.
Stillingen vil indebære deltagelse i forskning, herunder mulighed for oplæring i forskningsanalyser og forskningsmetodik, endvidere introduktion til specialet.
Vi kan tilbyde dig en forskningsbaseret lægelig videreuddannelse i en spændende afdeling med masser af udfordringer, hvor du benytter din medicinske baggrundsviden og kunnen i et tværfagligt samspil med andre læger, biokemikere/molekylærbiologer og bioanalytikere.
Du vil have mulighed for at deltage i et eller flere afgrænsede forskningsprojekter. Du vil blive introduceret til det lægelige speciale klinisk biokemi, hvor lægerne varetager rådgivning af kliniske kolleger i tolkning og brug af laboratorieanalysesvar samt deltager i tværfaglige arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og udvikling og implementering af nye patientanalyser.
Fra vores side forventer vi, at du har stor interesse i biomedicinske problemstillinger og har stor lyst til at forske. Samt at du finder det spændende og berigende at arbejde i en tværfaglig afdeling. Personligt engagement, virkelyst og initiativ er vigtige forudsætninger. Fremfor alt forventer vi, at du brænder for forskning og besidder en fundamental nysgerrighed for at studere og klarlægge biomedicinske sammenhænge og mekanismer, der i sidste ende kan få en betydning for behandling af sygdomme. Efter introduktionsstillingen er der mulighed for at søge hoveduddannelse i klinisk biokemi eller eventuelt at fortsætte som ph.d.-studerende.
Klinisk biokemi er et spændende tværfagligt lægevidenskabeligt speciale, hvor bred biomedicinsk forskning er en hjørnesten. Vi tilbyder dig en introduktion til et spændende diagnostisk fag med fingeren på pulsen inden for den seneste diagnostik i vekslende akutte opgaveløsninger og rolige rammer. Klinisk biokemi er en central del af ethvert patientforløb, og Klinisk Biokemisk Afdeling varetager prøvetagning og analysering af prøver rekvireret fra alle hospitalsafdelinger samt fra diverse typer af lægepraksis i primærsektoren.
Under ansættelsen vil du efterhånden opnå specialviden om biokemiske analyser og deres kliniske anvendelighed og kunne rådgive kliniske kolleger om valg af analyser og tolkning af analysesvar. Du vil være med til at understøtte den diagnostiske praksis i både hospital og primærsektor. I afdelingen vil du som læge være med til at bidrage med klinisk viden til dine kemiker- og bioanalytikerkolleger på afdelingen og i det tætte samarbejde med de resterende afdelinger i regionen. Stillingen indebærer arbejdsopgaver på begge vore laboratorier i Køge og Roskilde, og du kommer til at fordele din arbejdstid ligeligt på hver af de to geografier. Arbejdet foregår i dagtid.
Forskningen rummer klinisk relateret forskning i samarbejde med hospitalernes kliniske og
parakliniske afdelinger, men også basalvidenskabelig forskning blandt andet i samarbejde med universitetsinstitutter. Specialet er således centralt placeret i et dynamisk krydsfelt, hvor lægevidenskab, biokemi, molekylærbiologi, genetik og bioinformatik er vigtige elementer.
Forskningsmiljø
Afdelingen har veletablerede forskningsmiljøer med et professorat på begge matrikler. Den ene forskningsgruppe forsker i reproduktionsmedicin og cancerimmunologi. Forskningsområderne er (1) reproduktionsimmunologi med undersøgelser af immunmekanismer som har betydning for implantation, infertilitet/assisteret reproduktion, udvikling af præeklampsi og gentagne spontane aborter, og (2) cancerimmunologi med undersøgelser af specifikke mekanismer, der fører til en undvigelse af et immunrespons mod canceren. Den anden forskningsgruppe beskæftiger sig med genetiske og biokemiske risikofaktorer og deres interaktion med miljømæssige faktorer i patogenese og forløb af store folkesygdomme inden for lungemedicin, kardiologi og cancer.
Du forventes selv at engagere dig i et forskningsprojekt, som forventes gennemført under introduktionsuddannelsen under kyndig vejledning.
Fakta om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling varetager klinisk biokemiske analyser og EKG-optagelser for Sjællands Universitetshospital samt praktiserende læger og speciallæger i nærområdet. Klinisk Biokemisk Afdeling har en analyseproduktion på ca. 9 millioner analyser pr. år. Bioanalytikere varetager al prøvetagning på indlagte patienter, i hospitalernes prøvetagningsambulatorier og i forskellige udgående funktioner. De to Klinisk Biokemiske Afdelinger på SUH Roskilde og SUH Køge er fusionerede til en afdeling under en fælles ledelse. Klinisk Biokemisk Afdeling varetager prøvetagning, ‑håndtering og ‑analysering for forskningsprojekter for hele hospitalet. Afsnittene i Køge og Roskilde består i øjeblikket af henholdsvis ca. 80 og 100 dedikerede medarbejdere. Dine nærmeste kolleger er 6 kemikere og 3 overlæger og den samlede afdelingsstab.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2024, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet der.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Der kræves følgende kvalifikationer
Læge (cand.med.)
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere spørgsmål
Kontakt rettes til ledende overlæge Karen Søeby eller uddannelsesansvarlig overlæge Thomas
Hviid.
Send (gerne per e-mail) din ansøgning med bilag til
Ledende overlæge, ph.d. Karen Søeby
Klinisk Biokemisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital
Sygehusvej 10
4000 Roskilde
E-mail: kares@regionsjaelland.dk
Ansøgningen bør indeholde følgende bilag:
-
Et følgebrev der beskriver, hvorfor du er interesseret i stillingen.
-
CV (med eventuel publikationsliste).
-
Diverse eksamenspapirer og titeldiplomer.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Karen Søeby - Stillingstype
Introduktionsstilling & Reservelæge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
007794 - Quick-nr.
384002 - Indrykningsdato
07-11-2019 -
Ansøgningsfrist
08-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×