Region Nordjylland

Sengeafsnit S2

Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Sygeplejerske med interesse inden for psykiatri til sengeafsnit S2

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Afsnit S2, søger sygeplejerske med interesse inden for psykiatri til fast stilling på fuld tid med skiftende vagter, primært dagvagt og aftenvagt.
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingerne Akut Psykiatri, Affektive Lidelser, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Afdeling for Psykoser har til huse på Brandevej i Aalborg Øst.
 
Patientmålgruppe på afsnit S2:
Afsnittets målgruppe er primært patienter i alderen fra 18 - 30 år med psykosesygdomme, indlagt til udredning, behandling og sygepleje.
 
Det faglige miljø i Klinik Psykiatri Syd:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i klinikken.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede pleje- aktivitets- og behandlingsplaner – udarbejdet i tæt samarbejde med patient og pårørende.
Vi arbejder med kontaktpersonfunktionen og vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med deres specifikke viden i det samlede patientforløb.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes med den sygeplejefaglige metode skærmning og dokumentation af sygeplejen, samt målrettet implementering af retningsgivende dokumenter. 
 
Klinik Psykiatri Syd tilbyder også:
  • Introduktion, undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger
  • Mentorordning ved erfaren psykiatrisk sygeplejerske
  • Supervision og undervisning i afsnittet
  • Udviklingssamtale med fokus på kompetenceudvikling
 
Afsnit S2 forventer at du:
  • Har interesse for behandlings- / sygehuspsykiatri og særligt de komplicerede patientforløb med bl.a. skærmning.
  • Kan arbejde med de psykodynamiske og miljøterapeutiske principper
  • Medvirker til at kvalitetssikre sygeplejen
  • Er idérig, dynamisk og omstillingsparat
  • Kan håndtere en travl hverdag med et højt flow af patienter
  • Har erfaring med anvendelse af Clinical Suite
  • Deltager aktivt og prioriterer et fagligt og udviklende læringsmiljø og kan reflektere over egne og kollegaers handlinger i praksis
  • Har sans for prioritering, struktur og koordinering
  • Indstillet på, at der kan forekomme 12 timers vagter i weekenderne
  • Har en positiv tilgang til forandringer
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer
 
Du vil desuden få god mulighed for at anvende dine faglige kompetencer, bl.a. i forskellige nøglepersonsfunktioner. Ønsker du at få erfaring med flere forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien i Klinik Psykiatri Syd, er der fleksible muligheder for dette. I det hele taget er vi meget åbne for, hvad du kan bidrage med.
 
Har ovenstående vakt din interesse ser vi frem til at modtage din ansøgning, vedlagt relevante dokumenter. Ønsker du at få mere at vide om stillingerne eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Mette Hauerberg Nielsen, telefon 9764 3521.
 
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk. 

Praktisk information:

Samtalerne forventes at finde sted den 13. december 2019
 
Skiftende vagter med forekomst af 12 timers vagter i weekendvagterne.
 
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
I henhold til Region Nordjyllands politik indhentes straffeattest ved alle nyansættelser.
 
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Hauerberg Nielsen
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    6474
  • Quick-nr.
    384037
  • Indrykningsdato
    07-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Mette Hauerberg Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    6474
  • Quick-nr.
    384037
  • Indrykningsdato
    07-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.