Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Kirurgisk fysioterapeut søges til fast stilling i Afsnit 3, Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital

Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital søger en fysioterapeut til en fast stilling 21 timer ugentligt pr. 1. januar 2020. Stillingen er tilknyttet de kirurgiske specialer, primært inden for hofte- og knæområdet, og sekundært ryg- og tumorområdet. Der samarbejdes om alle patientgrupper i planlægningen af det daglige arbejde.

Teamet består af otte fysioterapeuter og 2,5 ergoterapeut. Subteamet omkring knæ- og hoftepatienterne varetager først og fremmest en stor mængde ambulante opgaver samt afdelingen med indlagte knæ- og hoftepatienter.
 
Arbejdsopgaverne vil umiddelbart være koncentreret om teamets ambulante indsats, herunder
  • præinformation og instruktion forud for hofte- og knæoperationer
  • postoperativ øvelsesinstruktion og vurdering af funktionsevne
  • vejledning og information om genoptræning
  • varetagelse af postoperative kontroller
  • varetagelse af specialiseret genoptræning, individuelt og på hold
  • dokumentation i elektronisk patientjournal og udarbejdelse af genoptræningsplaner
  • tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og sekretærer
  • medansvar for udvikling af de faglige indsatser, nye arbejdsgange, patientinformationsmateriale og e-dok materiale
 
Sammensætningen af arbejdsopgaver kan ændre sig over tid i takt med ændring i opgavesammensætning på hospitalet eller ændrede behov for teamet.
 
Vi kan tilbyde
  • en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • fokus på et godt arbejdsmiljø
  • erfarne og engagerede kolleger, der brænder for specialerne i teamet
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
 
Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.
 
Dine kompetencer
  • klinisk erfaring fra hospitalsverden og med behandling af ortopædkirurgiske hofte- og knæpatienter
  • handlekraftig, i stand til at prioritere og i besiddelse af et godt overblik i en travl hverdag
  • kan arbejde selvstændigt i en ambulatoriefunktion
  • gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt
  • erfaring med dokumentation i MidtEPJ og erfaring med klinisk logistik
  • effektiv og præcis i kommunikation og formidling, både skriftligt og mundtligt
  • engageret, selvstændig og fleksibel
  • trives med korte hurtige patientforløb
  • bidrager til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med humor, imødekommenhed og engagement
 
Arbejdspladsen er på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Stillingen er tilknyttet Afsnit 3, som består af 22 fysioterapeuter og fem ergoterapeuter, der tilsammen dækker specialerne Ortopædkirurgi, Børn og Unge samt Kvindesygdomme og Fødsler.
 
Arbejdstiden vil være fordelt på hverdage i tidsrummet mellem 08.00 og 15.24. Det kan ikke udelukkes, at det på sigt bliver nødvendigt, at kollegaen i denne stilling også går i vagter i weekender og på helligdage. I givet fald vil forandring ske med et rimeligt varsel.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
 
Du kan få mere information på afdelingens hjemmeside. For yderligere oplysninger kan du kontakte ledende terapeut Marie Jänichen på telefon 2478 6171 inden for almindelig arbejdstid. Du er velkommen til at lægge besked med navn og telefonnummer, hvis der er telefonsvarer på.
 
Ansøgning med eksamensbevis, autorisation, udførligt CV samt andre relevante bilag sendes via link.
 
Ansættelsessamtaler forventes at blive afviklet onsdag d. 27. november 2019.
 




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marie Jänichen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20362
  • Quick-nr.
    384169
  • Indrykningsdato
    11-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Marie Jänichen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20362
  • Quick-nr.
    384169
  • Indrykningsdato
    11-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.