Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg

Recovery-mentor

Deltidsstilling som recovery-mentor søges til Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe

 

Har du erfaring med psykisk sygdom og recovery, og har du lyst at hjælpe andre i samme situation, så kan du blive en af vores nye recovery-mentorer.

 

På Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe er vi i gang med at implementere F-ACT-modellen. F-ACT står for Fleksibel Assertiv Community Treatment, og oversat til dansk betyder det:

Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø

Et F-ACT team tilbyder intensiv, ambulant, psykiatrisk behandling til patienter med svær psykisk sygdom som eksempelvis skizofreni, og til patienter der for en tid har brug for særlig støtte.

Vi arbejder i tværfaglige teams, bestående af læger, psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver og recovery-mentor.

En recovery-mentor bidrager til behandlingen af vores patienter på en helt særlig måde. Når patienterne møder et menneske, som selv har været syg, giver det håb om, at de også selv kan komme sig. Hos os er patienten således i centrum som et menneske med ønsker og håb for fremtiden ligesom alle andre, og derfor har vi en helhedsorienteret tilgang til vores patienter.

Om stillingen
Som recovery-mentor vil du på baggrund i dine egne levede erfaringer have fokus på den enkelte patients recovery-proces gennem individuel støtte og tilbud om gruppeforløb.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Individuelle samtaler med patienter (og evt. pårørende)
  • Deltage i og tilbyde gruppeforløb for patienter
  • Tilbyde patienten følgeskab ved eks.vis. overgang fra indlagt til ambulant patient, besøg på bosteder eller ved deltagelse i aktiviteter i patientens nærmiljø

 

Dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i recovery-tankegangen med fokus på patientens håb, muligheder og egne styrker ift. at komme sig fra sygdom og at styrkes i et godt hverdagsliv.

 

Om dig

Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og været i psykiatrisk behandling/været indlagt i psykiatrisk regi mindst en gang. Derudover er der ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer men derimod om relevante personlige kompetencer.

Vi forventer, at du:

  • kan og vil inddrage dine egne levede erfaringer fra sygdom og recovery
  • kan indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • har en anerkendende og imødekommende tilgang til andre mennesker, og kan møde patienterne i øjenhøjde
  • kan skabe og fastholde gode og ligeværdige relationer
  • kan tage initiativ til og facilitere gruppeforløb
  • kan støtte patienterne i deres recovery-proces
  • kan være rollemodel for patienterne og indgyde dem håb om, at man kan komme sig fra psykisk sygdom

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.

Stillingen er på 20 timer. Tiltrædelsesdato 1. januar 2020

Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning og dit CV, så vi har det senest d. 26. november kl. 12.00.  Der afholdes samtaler den 27. november.

For yderligere information om stillingen kontakt afdelingssygeplejerske Karina Ellegaard tlf. 38642530/21995756

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Karina Bjørnbo Ellegaard
  • Adresse
    Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    221248
  • Quick-nr.
    384211
  • Indrykningsdato
    12-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Adresse
    Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
  • Kontaktperson
    Karina Bjørnbo Ellegaard
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    221248
  • Quick-nr.
    384211
  • Indrykningsdato
    12-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.