Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge søges ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

En spændende stilling som afdelingslæge ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse pr. 1. februar 2020 eller efter aftale. Røntgen og Skanning er opdelt i afsnit, men er i praksis en samlet enhed. Det åbner op for, at du som afdelingslæge kan indgå i et større fagligt fællesskab og via dette opnå nye kvalifikationer efter interesse.
 
Afdelingslægen vil få primær funktion i Afsnit 7, som hovedsageligt betjener de kliniske afdelinger i område SYD af AUH samt primærsektoren i Aarhus Kommune. Det indebærer opgaver på både hoved-, regions- og højt specialiseret funktionsniveau, det sidste indenfor gastro- og onkoradiologi. Afsnittet har ultralyd, CT, MR, gennemlysning og konventionel røntgen. Der er en stor speciallægegruppe, som arbejder tæt sammen i en travl hverdag. Vi lægger vægt på et godt kollegialt sammenhold samt plads til faglig sparring og et godt arbejdsmiljø.
 
Afdelingslægen skal varetage basisopgaver indenfor alle modaliteter. Der er vagtforpligtigelse i syv-skiftet vagt med tilstedeværelsesvagt og efterfølgende rådighedsvagt fra bolig.
 
For yderligere informationer se funktionsbeskrivelse.

Om Røntgen og Skanning 
Røntgen og Skanning er marts 2019 samlet under fælles tag i Skejby og har været igennem en periode med fusion af tidligere Røntgen og Skanning og Neuroradiologisk Afdeling. Omorganisering, akutkoncept, ny vagtstruktur, nye afsnit, nye omgivelser, o.m.a. giver mulighed for at være med til at tegne fremtiden og måden at arbejde på for en af landets største radiologiske afdelinger.

Vi er nu 380 ansatte, heraf 70 speciallæger, fordelt på syv afsnit med fire afsnitsledelser. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udførte i 2018 ca. 440.000 undersøgelser heraf mange højt specialiserede inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og udenregionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Specialeplan 2017. Vi er i tæt samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger i regionen.
 
Vores ledetråde er
  • fra enhed til helhed
  • patientens behov kommer først
  • vi skaber resultater gennem samarbejde
 
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller og skal indeholde motiveret ansøgning – gerne med interesseområder - speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste. Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Skema kan hentes her og bedes udfyldt og vedhæftet ansøgningen, gerne som Word fil.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
 
Har du brug for yderligere oplysninger, så kontakt afsnitsledende overlæge Mona Rosenkilde på 2142 7160 eller på mona.rose@rm.dk samt ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen på 2475 1179 eller på vibfin@rm.dk.

Hvis ovenstående har din interesse, så glæder vi os til din ansøgning – gerne med dokumenteret interesse for gastro- og onkoradiologi.

Ansættelsessamtaler foregår i uge 50, 2019.






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mona Rosenkilde
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20400
  • Quick-nr.
    384342
  • Indrykningsdato
    14-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Mona Rosenkilde
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    20400
  • Quick-nr.
    384342
  • Indrykningsdato
    14-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.