Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Psykolog til Familieambulatoriet, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Familieambulatoriet i Region Syddanmark, Sygehus Sønderjylland Aabenraa søger en psykologvikar 10 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Det drejer sig om barselsvikariat (begivenhedsbestemt vikariat) på min. 6 måneder, evt. med mulighed for forlængelse. 

Kort beskrivelse af Familieambulatoriet

Ifølge aftale mellem regeringen og Danske Regioner er der oprettet et Familieambulatorium i hver region til forebyggelse og behandling af rusmiddelskader i fosterlivet. I Region Syddanmark er der ambulatorier i Odense, Aabenraa, Esbjerg og Kolding, der fungerer som en enhed. Indsatsen er målrettet gravide med rusmiddelproblemer og børn, der har været udsat for påvirkning af rusmidler i fosterlivet. Børnene vil blive fulgt med jævnlige pædiatriske og psykologiske undersøgelser op til skolealderen.

Familieambulatoriet er en tværfaglig enhed bestående af speciallæger inden for obstetrik og pædiatri, jordemødre, socialrådgivere, psykologer og sekretærer. Ambulatoriet fungerer i samarbejde med almen praksis, kommunale forvaltninger (herunder sundhedsplejen), behandlingsinstitutioner, psykiatriske tilbud, kriminalforsorgen med flere. 

Det psykologiske arbejde er centreret omkring undersøgelse og testning af børn ud fra de gældende retningslinjer for Familieambulatoriet på landsplan. Opfølgning af børnene foregår i tæt samarbejde med specialiseret børnelæge samt socialrådgiver. 

Overordnet er målet for Familieambulatoriet at fremme barnets sunde udvikling og sikre det optimale vækstbetingelser. Betingelser, der harmonerer med barnets særlige behov med udgangspunkt i barnets udviklingspotentiale og evt. medfødte vanskeligheder.

Vi ønsker en psykolog, der:

  • Er uddannet cand.psyk. med autorisation
  • Har erfaring med testning af børn i alderen 0-6 år
  • Har erfaring med observation og vurdering af forældre-barn-kontakt og tilknytningsmønstre
  • Har klinisk erfaring med psykosocialt belastede småbørnsfamilier
  • Har klinisk erfaring med spædbørn og småbørn, herunder risikobørn og deres udviklingsmønstre

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med tæt tværfagligt samarbejde og rig mulighed for at påvirke og medvirke til den forebyggende, tværfaglige og psykologfaglige indsats over for sårbare børn og familier
  • Medansvar og medindflydelse på din arbejdsdag
  • Engagerede kolleger 

Yderligere oplysninger:

Organisatorisk er psykologen placeret i Familieambulatoriet Region Syddanmark på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Psykologen refererer til leder af Familieambulatoriet i Aabenraa.

Yderligere oplysninger fås ved direkte henvendelse til psykolog Jonna Denice Selvejer, jonna.denice.selvejer@rsyd.dk eller oversygeplejerske Lene Geertsen, lene.geertsen@rsyd.dk, 7997 2020.

Ansøgningsfrist er 8. december 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 16. december 2019.

Stillingen søges via nedenstående link.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209263
  • Quick-nr.
    384361
  • Indrykningsdato
    14-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209263
  • Quick-nr.
    384361
  • Indrykningsdato
    14-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.