Afdelingslæge til Traumesektoren
Afdelingslæge søges til Traumesektoren, Ortopædkirurgisk Afd., Sygehus Sønderjylland.
Afdelingslæge søges til Traumesektoren med særfunktion i sår- og amputationsbehandling på Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa til 1. august 2020, eller efter nærmere aftale.
Den ortopædkirurgiske afdeling på Sygehus Sønderjylland er fordelt på to matrikler: Aabenraa, der varetager al akut kirurgi og traumemodtagelse, og Sønderborg hvor øvrige sektorer varetager elektiv kirurgi indenfor hånd, skulder/albue, fod, idræt og alloplastik.
Hovedarbejdssted vil være Aabenraa Sygehus med funktion i Traumesektoren og med særfunktion i sår- og amputationsbehandling.
Traumesektoren har hovedfunktion i traumekirurgi og består af to overlæger og fire afdelingslæger. Hoveduddannelseslæger, introlæger og KBU læger indgår i sektorens funktioner. Der er tilstedevagt for bag- og mellemvagt døgnet rundt.
Ansøgeren vil indgå i bagvagtslaget med vagtfunktion samt beredskabsvagt hjemmefra. Derudover varetages ambulatoriefunktion, stuegangsfunktion og varetagelse af akutte og elektive operationer indenfor ortopædisk traumatologi. I forbindelse med traumemodtagelse fungerer bagvagten som teamleder.
Vi søger en afdelingslæge med stor interesse for frakturkirurgi, sår- og amputationsbehandling, og forventer stor rutine i basale og avancerede operationer indenfor traume og traumefølger.
Ansøgeren forventes at kunne bidrage positivt til udvikling, ikke mindst inden for sygehusets satsningsområder faglig kvalitet og patientsikkerhed. Lægen forventes at deltage i undervisningen af læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb samt kunne deltage i afdelingens forskningsindsats og bidrage til afdelingens vision om at være landets bedste uddannelsessted for kommende ortopædkirurger. Endelig lægges vægt på gode samarbejdsevner.
Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og YL.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2020, eller efter nærmere aftale.
Sidste ansøgningsfrist er fredag d. 29.11.19. Samtaler torsdag d. 12.12.19 i Aabenraa.
Yderligere oplysninger fås hos: Jens Eggers, ledende overlæge, 79 97 18 10 eller sektoransvarlig for Traumesektoren Jesper Schønnemann 28 59 85 33.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Jens Eggers - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2020 - Regionens jobnr.
209285 - Quick-nr.
384379 - Indrykningsdato
15-11-2019 -
Ansøgningsfrist
29-11-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×