Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Introduktionsstilling SUH- Kirurgisk afdeling

Klassificeret kirurgisk introduktionsstilling ledig pr. 01. April 2020 (3800W70-30. Januar 2001/3800W70-30-i-02) på SUH – Kirurgisk afdeling

Hvis du drømmer om kirurgi, gør vi hvad vi kan for at klæde dig på til din fremtid.

Vores uddannelsesprogram er selvfølgelig skræddersyet efter målbeskrivelsen for Kirurgiske Introduktionsstillinger.  Vi lægger vægt på løbende kompetencevurderinger og personlig vækst ved faglige udfordringer. I flere år har grundpillen været faste skemalagte fokuserede ophold i Sammedagskirurgi og Endoskopi, suppleret med 2 årlige grisekurser øremærket til vores I- og H-læger. Vi prioriterer arbejdsglæde højt og du vil opleve, at der er god mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Der er et fantastisk godt kollegialt samarbejde, også når vi er under pres, og altid mulighed for hjælp og supervision ved behov.

Bliver du ansat i Kirurgisk afdeling tilbyder vi:

  • Et godt introduktionsprogram. De første 2 uger af din ansættelse er vagtfri.
  • Et laparoskopisk simulationskursus med henblik på oplæring i laparoskopiske procedurer.
  • Indplacering som forvagt eller mellemvagt efter kompetencer.
  • Uddannelse i diagnostisk laparoskopi, appendektomi og kolecystektomi, frem mod selvstændig operatør, samt dagkirurgiske operationer i form af lyskebrok, fjernelse af fedtknuder og simple anale indgreb.
  • Endoskopisk simulationskursus samt træning på afdelingens egen simulator og systematisk, målrettet oplæring i gastroskopi og sigmoideoskopi ved fokuseret ophold i Endoskopien. Det forventes, at introduktionslægen selvstændig kan varetage disse funktioner i løbet af de første måneder.
  • Grisekursus med træning i laparoskopisk og åben kirurgi
  • Finansieret deltagelse i Davos kursus, http://www.davoscourse.ch/ eller ATLS kursus http://www.atls.dk/

Kirurgisk Afdeling SUH har funktion både i Køge og Nykøbing Falster og du vil have hovedfunktion og størstedelen af din arbejdstid i Køge og udefunktion i form af spredte dagfunktioner i Nykøbing.

Der udføres akut og benign kirurgi i Køge og Nykøbing Falster, og den maligne, kolorektale kirurgi udføres i Køge.

Der er enheder for sammedagskirurgi og endoskopi placeret både i Køge og Nykøbing Falster, hvor dine kompetencer indenfor åben og laparoskopisk kirurgi samt endoskopi udvikles. Du får et bredt indblik i specialet, og vores uddannelsesprogram giver en god basis for et sikkert specialevalg.

Kirurgisk Afdeling prioriterer uddannelse højt og er tidligere præmieret med en uddannelsespris fra YDK. Det forventes, at du under dit ophold i afdelingen indgår i udviklingsprojekter, er aktiv i faglig udvikling og opsøgende i den personlige læring.

Vi stiler mod, at du i løbet af uddannelsen kommer i gang med forskning. Kirurgisk afdeling har en stor klinisk forskningsenhed (Center for Surgical Sciences) med over 30 fuldtidsansatte forskere hvoraf de fleste laver klinisk forskning. Der er således en oplagt mulighed for at blive involveret i andres forskningsprojekter og starte egne ved interesse. Har man særligt ønske og interesse kan det være startskuddet til et Ph.d.-forløb.

Foruden varetagelse af den postgraduate videreuddannelse deltager afdelingen i den prægraduate uddannelse af studerende fra Københavns Universitet. Afdelingen har et lærestolsprofessorat i kirurgi samt både kliniske lektorer og forskningslektorer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 1. januar 2020

Ansøgning sendes elektronisk med CV.

Ønsker du nærmer information kan du kontakte:

Uddannelsesansvarlig overlæge Mette Jolie Folmer, mail: mjf@regionsjaelland.dk tlf. 23 34 86 81.

Funktionsansvarlige overlæge Anna Lykke, mail: annly@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 30 28

Ledende overlæge, Henrik Møller, mail: henmo@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 30 01

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Mette Folmer
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    007864
  • Quick-nr.
    384410
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Mette Folmer
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    007864
  • Quick-nr.
    384410
  • Indrykningsdato
    15-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.