Kliniske vejledere søges
Vi styrker læringsmiljøet i vores sengeafsnit og søger derfor 2 kliniske vejledere, der med vores nuværende kliniske vejledere skal indgå i vores uddannelsesgruppe. I samarbejde med vores kliniske underviser, og afdelingens medarbejdere, skal du medvirke til at sikre, at vores studerende har det godt hos os og støtte dem i at opnå deres læringsmål.
Dine opgaver
- Medvirke til at vi opfylder kravene i de enkelte semesterbeskrivelser
- Planlægge studieforløb
- Bedside vejledning og supervision
- Facilitere refleksion over praksis
- Undervise
- Sikre sammenhæng mellem teori og klinik
- Løbende evaluere med de studerende og understøtte deres trivsel
- Deltage i undervisning
- Afholde samtaler og eksaminer
- Medvirke til udvikling af det gode læringsmiljø
- Sikre sammenhæng mellem præ- og postgraduat uddannelse
Dine kvalifikationer
- Du er sygeplejerske med mindst 2 års erfaring.
- Du er tålmodig og åben og god til at se andres potentiale.
- Du kan lide at lære fra dig og dele dine erfaringer.
- Du ser UTH som mulighed for læring og forbedring.
- Du inddrager patienten i sin behandling.
- Du kan agere som rollemodel.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har nefrologisk erfaring. Du vil blive grundigt introduceret til afdelingen og din funktion. Hvis du ikke i forvejen har 1/6 diplomuddannelse som klinisk vejleder, skal du være indstillet på at gennemføre den indenfor de første 2 år af din ansættelse.
Om os
Afdeling for Nyresygdomme varetager pleje og behandling af patienter med benigne og maligne sygdomme på højt specialiseret niveau. Det nefrologiske speciale er blandt andet karakteriseret ved at have patientforløb, hvor vi følger patienter gennem mange år i alle faser af deres sygdom. Vores patientforløb er derfor også meget varierede fra ambulante kontroller og elektive behandlinger til indlæggelser af akutte patienter samt kroniske dialysepatienter med dialyse- og uræmirelaterede komplikationer. Afdelingen udreder levende donorer til nyretransplantation og har et af landets største dialyseafsnit. Vores målsætning er, at vores patienter og deres pårørende oplever sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet i et samarbejde, hvor de føler sig inddragede i beslutninger om deres behandling. Sengeafsnittet har 20 sengepladser, hvor vi modtager planlagte og akutte patienter hele døgnet.
De kliniske vejledere arbejder i blandede vagter i et fast rul, hvor det sikres, at der så vidt muligt altid er en vejleder i dagvagt. Vi arbejder i øjeblikket på at etablere en studie unit, og vi ser frem til at inddrage vores nye vejledere i processen. Arbejdstiden er 32-37 timer efter ønske.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte klinisk underviser Laila Heldal på tlf. 38684057. Du kan også kontakte afdelingssygeplejerske Lene Reimers på tlf. 38682748.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Lotte Grønning - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221477 - Quick-nr.
384693 - Indrykningsdato
23-11-2019 -
Ansøgningsfrist
24-01-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×