Introduktionsstilling i Akutmedicin, Nordsjællands Hospital
Brænder du for akutte patientforløb og har du lyst til at arbejde på et hospital, hvor høj faglighed og arbejdsmiljø er i fokus?
På Nordsjællands Hospital er vi i fuld gang med at implementere det akutmedicinske speciale og vi ønsker nu at ansætte yderligere to introduktionslæger i Akutmedicin.
Sammen med de etablerede specialer på Hospitalet er der udarbejdet et uddannelsesprogram som byder på ophold i både skadestue, akutmodtagelse/triage og i specialespecifikt modtageafsnit/observationsafsnit i FAM for kirurgi, neurologi, lunge-og infektionsmedicin samt kardiologi. Introduktionslægen skal igennem hele sit forløb på 12 måneder arbejde i FAM, hvor introduktionslægen vil fokusere på behandlingen af de akutte tilstande hvert speciale arbejder med. Der er således tale om en introduktionsstilling med en bred indføring i akutmedicinske kompetencer og dermed også en solid basis for at fortsætte i en hoveduddannelse i akutmedicin.
De 12 måneder fordeles som nedenstående:
- 2 måneder kardiologi. Fokus på akutte kardiologiske tilstande. Oplæring og varetagelse af avanceret hjertestopbehandling.
- 2 måneder neurologi. Fokus på akutte neurologiske tilstande. Cerebral katastrofe, kramper.
- 2 måneder skadestue. Fokus på akutte skader og behandling hos børn og voksne.
- 2 måneder kirurgi. Fokus på akutte gastromedicinske samt kirurgiske tilstande.
- 2 måneder lunge-og infektionsmedicin. Fokus akutte på lunge- og infektionsmedicinske tilstande. Oplæring i lumbalpunktur.
- 2 måneder triage. Oplæring i triagering og visitering. Prioritering og varetagelse af parallelle patientforløb. Flowstyring. Indføring i beredskabsledelse.
Kerneopgaven for introduktionslægen er at modtage, vurdere, undersøge og behandle den akutte patient i samarbejde med specialernes læger og i et stærkt team af sygeplejersker og andre faggrupper. Du vil deltage i alle former for akutte kald der tilhører specialerne.
Ansættelse i stillingen kvalificerer til hoveduddannelse i akutmedicin. Der foreligger godkendt uddannelsesprogram.
Vi tilbyder:
- Mulighed for deltagelse i igangværende forskningsprojekter og udvikling af egne forskningsprojekter med fokus på akutmedicinske emner
- En spændende uddannelsesstilling, hvor du opnår en bred akutmedicinsk faglig ballast.
- En Akutafdeling der kontinuerligt udvikler sig i evidensbaseret retning og som konstant har fokus på optimering af patientforløb og arbejdsprocesser.
- EMCC-kursus, Emergency medicine core competences.
Vi forventer at ansøger er:
- Engageret og interesseret i akutte patientforløb
- Er god til at samarbejde og kan bevare roen i stressede situationer
- Trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, hvor der nogle gange er meget travlt
FAM
Akutmodtagelsen og de specialespecifikke modtageafsnit udgør tilsammen FAM på Nordsjællands Hospital. FAM i Hillerød er døgndækkende for alle akutte specialer, på nær gynækologi/obstetrik og pædiatri som har deres egne modtagelser. FAM varetager omkring 137.000 patientforløb årligt, heraf 44.000 indlæggelser og 93.000 akutambulante forløb. FAM består af en selvstændig Akutmodtagelse med egne læger i front og et specialespecifikt modtage/observationsafsnit som drives af specialerne. Det specialespecifikke modtageafsnit/observationsafsnit og Akutmodtagelsen ligger side om side, og der er et tæt samarbejde imellem Akutmodtagelsens læger og de øvrige specialer.
Akutmodtagelsen ledes af ledende overlæge med speciale i akutmedicin og almen medicin samt erfaren ledende oversygeplejerske.
Send os din ansøgning med en motiveret beskrivelse af hvorfor du ønsker en introduktionsstilling i Akutmedicin. Ansøgningen stiles til ledende overlæge Kitten Engell Weber.
Løn og ansættelse:
Sker efter gældende overenskomst
Ansøgning:
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 20. december 2019, kl. 08.00
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 27.december 2019.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Kitten Engell Weber på tlf. 26208865
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Gitte Nielsen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
2000170-15-i03 - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221499 - Quick-nr.
384742 - Indrykningsdato
25-11-2019 -
Ansøgningsfrist
20-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×