Er du en dygtig social og sundhedsassistent, der ønsker at arbejde med Invasiv og Non invasiv ventilationsbehandling, så er det lige dig vi mangler på Respirationscenter Øst
Respirationscenter Øst (RCØ) er et højt specialiseret afsnit. Hos os er hverdagen afvekslende og udfordrende og du vil få rig mulighed for, at arbejde med mange facetter inden for sygeplejen. Vi tilbyder faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø, med vekslende arbejdsopgaver og gode kollegaer.
Vores omdrejningspunkt i vores sygepleje, er det enkelte menneske og den situation de og deres eventuelle pårørende befinder sig i både fysisk, psykisk og socialt.
Vores afdeling:
Vi er en afdeling med plads til 11 elektive patienter fordelt på et 3 døgns og et 7 døgns afsnit. Derudover har vi 2 akutpladser. Vi modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patientgruppen der diagnosticeres, behandles og kommer til kontrol på RCØ, lider bl.a. at neuromuskulære sygdomme, traumer og/eller kompliceret søvnapnø.
Patienterne er indlagte i både korte og længere forløb, til opstart af ny behandling (CPAP, NIV og invasiv respiratorbehandling), oplæring af respiratoriske hjælpere der skal varetage den respiratoriske behandling i patientens eget hjem, samt kontrol af eksisterende behandling.
Man ved aldrig, hvad dagen bringer hos os, nogle patienter kan vise sig mere udfordrende end først antaget. Da patienternes primære problematik er respiratorisk, vil du blive oplært til at holde hovedet koldt og kunne handle hurtigt.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Grundlæggende sygepleje
- Respiratorisk sygepleje
- Oplæring i respiratorbehandling til brug i hjemmet til både patient og respiratoriske hjælperhold.
Vi tilbyder dig:
- Grundig introduktion af vejleder i et oplæringsforløb på 3 måneder, så du bliver klædt på til at varetage afdelingens komplekse patienter.
- Løbende individuel kompetenceudvikling.
- Faglig sparring og refleksion over egen patientplejepraksis og etiske dilemmaer.
- Mulighed for supervision.
- Tid til patienterne.
- Mulighed for fordybelse inden for et særligt ansvarsområde.
- Arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, sammenhold, god kommunikation og plads til humor i hverdagen.
- Stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
- Du vil blive tilbudt at deltage på relevante kurser og konferencer herunder ”Medicinkursus for assistenter i sekundærsektor” og selv komme med ønsker.
- En velfungerende personalegruppe, bestående af nye og erfarne sygeplejersker, SOSU assistenter og sygehjælpere.
- Godt tværfagligt samarbejde.
Som ansøger forventer vi, at du er:
- Uddannet social og sundhedsassistent, fagligt engageret, har initiativ og engagement til, at yde den bedste kvalitet til vores patienter.
- Har hospitalserfaring
- Har lyst til at tilegne dig ny viden og være en dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen på vores afdeling.
- Kan lide kompleks patientpleje og tør blive udfordret i det daglige.
- Er interesseret i at udvikle egne kommunikative færdigheder.
- Ønsker at arbejde med patienter i alle aldre.
- Har en pædagogisk tilgang til din patientpleje og kan lide at lære fra dig.
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår
Ansættelse er pr. 1. februar 2020 eller efter aftale. Stillingen er på 32 -37 timer pr uge i skiftende vagter, med mellem 4- 8 vagter pr. måned alt efter hvad du ønsker, samt weekendarbejde hver 3. uge i 8-timers vagter. Der er eventuelt mulighed for to holds skift.
Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Ledende afdelingssygeplejerske: Tippe Worziger Rasmussen på telefon: 30669725 eller konstitueret assisterende afdelingssygeplejerske med ansvar for den kliniske sygepleje - sengeafsnit & ambulatorie: Tanja Østergaard Irlind på telefon 38633411
Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest
d. 15. december kl. 12. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og FOA
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Tippe Karin Worziger Rasmussen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2020 - Regionens jobnr.
221500 - Quick-nr.
384745 - Indrykningsdato
25-11-2019 -
Ansøgningsfrist
15-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til nattetimerne på afsnit for dobbeltdiagnosepatienter på Sct. Hans i Roskilde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Vil du arbejde med højspecialiseret sygepleje på en velfungerende afdeling med arbejde hver 4. weekend?
Herlev Hospital | Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Trives du med at arbejde om natten? Så bliv nattevagt på psykiatrisk intensivt afsnit i Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til intensivt afsnit 2320 i Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Social-og sundhedsassistent – Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024