Sammenhængende uddannelsesforløb i Psykiatri for kommende KBU læger
Vil du være læge i et sindssygt spændende speciale og vil du have styr på fremtiden, så skal du læse med herI Region Nordjylland har vi fået bevilliget en tilladelse til at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb for kommende læger i den kliniske basisuddannelse, og det er vi glade for. Det ligger os nemlig meget på sinde at give vores uddannelsessøgende læger den bedst mulige uddannelse med et højt fagligt niveau i international topklasse og et godt uddannelsesmiljø. Et godt uddannelsesforløb giver nemlig lyst til mere, og noget af det, vi ved, der virker, er kontinuitet i gennem uddannelsen. Og med de sammenhængende uddannelsesforløb kan vi tilbyde netop det. Derfor kan du som kommende KBU-læge nu søge sammenhængende uddannelsesforløb i psykiatri af forskellig varighed i Region Nordjylland.
Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling. Behandlingen kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kan være rådgivning, undervisning, psykoedukation, netværksarbejde samt konsultativt/kontekst baseret indsats i forhold til familie og professionelt netværk. Specialet har særlige opgaver i forhold til retspsykiatri og selvmordsforebyggelse.
Et grundlæggende princip i psykiatrien er at tilbyde den behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i patientens tilværelse og integritet. Der har over en årrække været tiltagende fokus på patientens muligheder for selvbestemmelse og inddragelse i behandlingen samt på indsatser, der er målrettet mod, at den enkelte kan leve et meningsfuldt hverdagsliv.
I Region Nordjylland har vi fået tilladelse til at udbyde to forskellige typer af sammenhængende uddannelsesforløb i psykiatri.
- Sammenhængende KBU og Introduktionsstilling (2 år)
- Sammenhængende KBU, Intro- og Hoveduddannelsesstilling (6 år)
KBU:
01.09.2020 - 28.02.2021 Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Nordjylland(RHN), Hjørring
01.03.2021 - 31.08.2021 Praksisansættelse, område Nord (eks. Hjørring)
Introduktionsstilling:
01.09.2021 – 31.08.2022 Klinik Psykiatri Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Hoveduddannelsesstilling:
01.09.2022 – 28.02.2023 Neurologisk afd. Aalborg Universitetshospital
01.03.2023 – 28.02.2025 Klinik Psykiatri Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
01.03.2025 – 31.08.2026 Klinik Psykiatri Syd, Aalborg Universitetshospital
Der er mange kombinationsmuligheder og vi gerne vil kunne tilbyde dig præcis den forløbssammensætning, du ønsker. Derfor vil vi bede dig om at udfylde et prioriteringsskema, som du kan finde på dette link, og vedlægge det ansøgningen under kategorien ”øvrige dokumenter”.
For at være kvalificeret til at søge en stillinger skal du være tilmeldt KBU runden 2020-2 ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du bliver tildelt et sammenhængende uddannelsesforløb udgår du af KBU ordningen, og vil herved ikke modtage et lodtrækningsnummer.
Ansættelsessamtale vil finde sted 05.02.2020 i Aalborg. Alle kvalificerede ansøgere der søger kombinationen hvor hoveduddannelsen indgår, vil blive kaldt til en samtale på den pågældende dag. Ansøgere som søger kombinationen som udelukkende indeholder KBU og Introduktions stilling vil ikke nødvendigvis blive indkaldt til en samtale den pågældende dag, men i så fald vil samtale tidspunktet ske efter aftale.
Med et sammenhængende uddannelsesforløb vil du få rig mulighed for at gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel som læge i Region Nordjylland, uden at gå på kompromis med kontinuiteten i dit øvrige liv.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om det psykiatriske speciale her: http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/specialer/psykiatri/
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Nordjylland & Psykiatrien - Region Nordjylland & Regionshospital Nordjylland & Aalborg Universitetshospital - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Christoffer Mühlendorph Knudsen - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
6503 - Quick-nr.
384749 - Indrykningsdato
26-11-2019 -
Ansøgningsfrist
21-01-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×