Overlæge neuroradiologi, Billeddiagnostisk afdeling, Nordsjællands Hospital
Overlæge med subspeciale i neuroradiologi søges til Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, per 1.4.2020
Til vores radiologiske afsnit i Hillerød søges en overlæge eller afdelingslæge
Det Radiologiske afsnit er, sammen med Klinisk Fysiologisk Afsnit, en del af Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.
Vores nye kollega…
- er overlæge eller afdelingslæge i radiologi med subspeciale i neuroradiologi og gerne erfaring med ØNH, hvor NOH udvider optageområdet. Erfaring inden for andre områder af MR – ortopæd eller abdominal MR - er en fordel, men ikke et krav
- kan holde konferencer for neurologisk og ØNH afdeling
- er vant til at arbejde med mange bolde i luften, trives med at yde en effektiv indsats og er optaget af at skabe en god service for patienterne
- er fleksibel og imødekommende, har en stærk faglighed og indgår gerne i drøftelser af optimale udredningsforløb
- er fagligt nysgerrig, udviklingsorienteret og kan trives i en uhøjtidelig kultur, hvor man hjælper hinanden ved behov
- har mod på at supervisere uddannelsessøgende læger og påtager sig gerne en vejlederrolle
- trives fint i en kontekst, hvor opgaveglidning er en mulighed
- er loyal over for både kolleger og ledelse, har gode samarbejdsevner og holder af tværfagligt samarbejde
- har mod på at være med til at implementere nyt apparatur og vil være med til at udvikle og skabe rammer for vores nye, smukke hospital og afdeling
Hvem er vi?
Radiologisk afsnit i Hillerød er en del af et travlt, visionært og udviklingsorienteret akuthospital med stærkt fokus på det gode patientforløb. Hospitalet behandler både patienter i akutte og ambulante behandlingsforløb. Vi bestræber os på at holde et højt fagligt niveau og arbejder for gode samarbejdsrelationer med de kliniske specialer. Vi er ca. 180 meget engagerede medarbejdere, som sætter et godt arbejdsklima, humor og samarbejde i højsædet.
Vi vægter fællesskabet højt, forventer en god og respektfuld tone og har et godt socialt miljø. Derfor forsøger vi også at mødes til enten undervisning eller frokost så ofte, som det er muligt. Vi holder flere sociale arrangementer i løbet af året, og deltager talstærkt i hospitalets motionsløb.
Nordsjællands Hospital har mange kliniske specialer – herunder en stor og produktiv neurologisk afdeling. På lægesiden har Radiologisk afsnit 25 speciallæger og 7 uddannelsessøgende læger. Dertil kommer en gruppe fleksible radiologiske konsulenter, der hjælper os ved behov.
Afdelingen er fuldt digitaliseret. Vi har i alt 5 CT-skannere, hvoraf 2 står på Frederikssund og 1 står på hjerteafdelingen. Vi har 4 MR-skannere (to på 1,5 Tesla og to på 3 Tesla) samt 5 UL rum med nyere udstyr.
Vi er en afdeling i kontinuerlig udvikling. I disse år bygges et nyt, stort akuthospital i Hillerød – Nyt Hospital Nordsjælland – som i fremtiden bliver den nye arbejdsplads for alle ansatte på Billeddiagnostisk Afdeling. Efter planen rykker vi ud i de nye rammer i 2024.
Stillingen
Du vil deltage i det daglige arbejde med, konferenceafholdelse, beskrivelse af undersøgelser og planlægning af patientforløb. Arbejdet vil foregå i et tæt tværfagligt samarbejde med sekretærer, radiografer og andre kollegaer. Du vil også skulle tage aktivt del i optimering af visitationsregler og protokoljusteringer og kan blive bedt om at deltage i samarbejdsmøder med relevante klinikere. Der vil være mulighed for at indgå i – og initiere – forskningsaktiviteter.
Stillingen ønskes besat den 1.4.2020 eller efter nærmere aftale.
For overlæger vil stillingen kunne være vagtfri.
Ansøgningen
Ansøgningen fremsendes elektronisk senest d. 9. december 2019 og skal ledsages af
CV, publikationsliste, dokumentation for selvstændigt virke og bevis for speciallægeanerkendelse. I din ansøgning bedes du forholde dig til de 7 lægeroller som beskrevet af Sundhedsstyrelsen.
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller om Billeddiagnostisk Afdeling NOH, er du meget velkommen til at kontakte:
Ovl. Bodil Damgaard på telefon 48 29 32 55 Bodil.Damgaard.01@regionh.dk eller
Ledende ovl. Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 / Mette-charlotte.marklund@regionh.dk
Du kan læse mere om afdelingen på:
Vi ser frem til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Susanne Mark - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2020 - Regionens jobnr.
221517 - Quick-nr.
384777 - Indrykningsdato
26-11-2019 -
Ansøgningsfrist
09-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Overlæge til UL-teamet, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Overlæge | RadiologiOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Ledende overlæge til Afdeling for Røntgen og Skanning, Gentofte matriklen, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Overlæge | RadiologiOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024 -
Overlæge til muskuloskeletal radiologi, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Overlæge | RadiologiOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024