Region Syddanmark

Region Syddanmark

Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C

Lægesekretær til Lokalpsykiatri Odense

Vi søger pr. 1. februar 2020 en ny kollega til Ældrepsykiatrisk Team. Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med de 3 øvrige sekretærer i teamet og tværfagligt med resten af teamet.

Stillingen er på 30-34 timer og arbejdstiden vil ligge mellem kl. 07.30-16.00 på alle hverdage, fredag kl. 07.30-13.30 og med en vagt til kl. 18.00 hver 2. uge. Vi har afløserfunktion i vores fælles reception ved fravær/sygdom.

 

Ældrepsykiatrisk Team forestår udredning og behandling af psykiatriske lidelser hos ældre samt udredning og behandling af svære psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos ældre med moderat til svær demens.

 

Ældrepsykiatrisk Team hører under Psykiatrisk Afdeling Odense, men har til huse i Lokalpsykiatri Odense, Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C. Personalet består af læger, sygeplejersker, psykologer og lægesekretær. Du vil indgå i et tæt samarbejde med personalet, men også med afdelingens øvrige 46 sekretærer.

 

Dine arbejdsopgaver vil være meget varierende og bl.a. bestå af journalskrivning, skrivning af breve og referater, booking og registrering, telefonbetjening, indkaldelse af patienter, diverse forefaldende sekretærarbejde samt diverse specialopgaver.

 

Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær. Herudover ønsker vi en sekretær med gode IT-evner og kendskab til Cosmic. Du skal være kvalitetsbevidst omkring dine opgaver og kunne arbejde selvstændigt. På grund af stor patient- og pårørendekontakt kræves der gode kommunikationsevner. Vi forventer, at vores nye medarbejder vil bidrage til et godt socialt arbejdsmiljø og vil være hjælpsom og samarbejdsvillig.

 

Fra afdelingen tilbyder vi et grundigt introduktions- og oplæringsprogram, tæt mono- og tværfagligt samarbejde, deltagelse i personalemøder, deltagelse i konferencer, undervisning, deltagelse i relevante kurser og efteruddannelse, månedlige sekretærmøder, deltagelse i temadage, mulighed for deltagelse i faglige foredrag på afdelingen, kaffe/te- og frugtordning.

 

Der er på Psykiatrisk Afdeling Odense rygeforbud i arbejdstiden.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Gitte Hundtofte på telefon 9944 8905.

   

Såfremt du ikke i forvejen er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

 

Ansøgningsfristen er den 12. december 2019 og ansættelsessamtaler finder sted den 17. december 2019 om formiddagen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

                                                                                                                                 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Lene Ullerlund
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    209382
  • Quick-nr.
    384820
  • Indrykningsdato
    27-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lene Ullerlund
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    209382
  • Quick-nr.
    384820
  • Indrykningsdato
    27-11-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.