Afdelingslæge til CT-teamet søges til Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital per 1.4.2020
Afdelingslæge til CT-teamet søges til Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital per 1.4.2020
Til vores radiologiske afsnit i Hillerød søges en afdelingslæge i fast stilling
Det radiologiske afsnit er, sammen med Klinisk Fysiologisk Afsnit, en del af Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital.
Vores nye kollega…
- er afdelingslæge i radiologi med interesse for bred CT diagnostik
- er vant til at arbejde med mange bolde i luften, og er optaget af at yde en god service for patienterne
- er fleksibel og imødekommende, har en stærk faglighed og indgår gerne i drøftelser af optimale udredningsforløb
- er fagligt nysgerrig, udviklingsorienteret og kan trives i en uhøjtidelig kultur, hvor man hjælper hinanden ved behov
- har mod på at supervisere uddannelsessøgende læger og påtager sig gerne en vejlederrolle
- trives fint i en kontekst, hvor opgaveglidning er en del af det daglige arbejde
- er loyal over for både kolleger og ledelse, har gode samarbejdsevner og holder af tværfagligt samarbejde
- vil være med til at lægge planer for vores fælles nye arbejdsplads – Nordsjællands nye akuthospital - som vi flytter ind på i 2024
Hvem er vi?
Radiologisk afsnit i Hillerød er en del af et travlt, visionært og udviklingsorienteret akuthospital med stærkt fokus på det gode patientforløb. Vi er ca. 180 meget engagerede medarbejdere, som sætter faglighed, et godt arbejdsklima, humor og samarbejde i højsædet. Hospitalet behandler både patienter i akutte og ambulante behandlingsforløb.
Vi vægter fællesskabet højt og har et godt socialt miljø. Derfor forsøger vi også at mødes til enten undervisning eller frokost så ofte, som det er muligt.
Nordsjællands Hospital har mange kliniske specialer med hvem vi har et godt samarbejde. På lægesiden har Radiologisk afsnit 25 speciallæger og 7 uddannelsessøgende læger. Dertil kommer en gruppe fleksible radiologiske konsulenter, der hjælper os ved behov.
Afdelingen er fuldt digitaliseret. Vi har i alt 5 CT-skannere, hvoraf 2 står på Frederikssund og 1 står på hjerteafdelingen. Vi har 4 MR-skannere (to på 1,5 Tesla og to på 3 Tesla) samt 5 UL rum med nyere udstyr.
Stillingen
Du vil få mulighed for at arbejde varieret med flere områder (onkoradiologi, abdominalradiologi, thoraxradiologi, neuroradiologi mm.), men der vil også blive mulighed for subspecialisering alt efter ønsker og muligheder. Skulle du have lyst til at supplere dit område med mere kendskab til PET- og/eller MR-funktionen, vil dette også kunne være en udviklingsmulighed.
Der vil være mulighed for at indgå i – og initiere – forskningsaktiviteter.
Stillingen, som i udgangspunktet er vagtbærende, ønskes besat den 1.4.2020, eller efter nærmere aftale.
Ansøgningen
Ansøgningen fremsendes elektronisk senest d. 9. dec. 2019. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler efter aftale.
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
I din ansøgning bedes du forholde dig til de 7 lægeroller som beskrevet af Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/nyheder/2013/laegers-syv-roller
Ansøgningen skal ledsages af CV, publikationsliste, dokumentation for selvstændigt virke og for speciallæger desuden bevis for speciallægeanerkendelse.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Billeddiagnostisk Afdeling NOH, er du velkommen til at kontakte:
Ovl. Tara Thanon på telefon 48 29 59 10 / Tara.Thanon@regionh.dk
Ledende ovl. Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 / mette-charlotte.marklund@regionh.dk
Du kan læse mere om afdelingen på:
Vi ser frem til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Susanne Mark - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2020 - Regionens jobnr.
221559 - Quick-nr.
384858 - Indrykningsdato
28-11-2019 -
Ansøgningsfrist
09-12-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×