Introduktionsstilling (reservelæge) Klinisk Mikrobiologi
En 1-årig introduktionsstilling (reservelæge) i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (nr. 8001-30-63-I-02) er ledig til besættelse pr. 1. april 2020.Klinisk Mikrobiologisk Afdeling betjener alle hospitaler og praktiserende læger i Region Nordjylland.
Som introduktionslæge i klinisk mikrobiologi varetages klinisk rådgivning vedrørende; diagnostik af infektionssygdomme, behandling af infektioner, infektionshygiejne og forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner. Desuden varetager lægerne "prøvestuegang" i laboratoriet, hvor prøver der kræver lægelig vurdering håndteres under supervision af afdelingens speciallæger.
Der er tæt relation til en række intensive, kirurgiske og medicinske afdelinger hvor der er mulighed for deltagelse i faste tværfaglige konferencer. Endvidere er der en bred kontaktflade med rådgivning til alment praktiserende læger i Region Nordjylland.
Vi kan tilbyde dig et stimulerende læringsmiljø, med tæt kontakt til afdelingens øvrige uddannelseslæger og speciallæger. Ansættelsen giver mulighed for en bred introduktion til håndtering og forebyggelse af infektionssygdomme. Dette gælder også for læger der påtænker speciallægeuddannelse inden for andre specialer.
Afdelingen uddanner speciallæger i klinisk mikrobiologi, både i introduktionsstillinger og i hoveduddannelsesforløb.
Afdelingen er kendt for et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdergrupper.
Klinisk Mikrobiologi er et forskningsaktivt speciale, og der er god mulighed for introduktion til forskning i afdelingen.
Ansættelsen indbefatter tjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet (boligvagt) fra kl.16:00-22:00 på hverdage i et 5-skiftet vagtrul.
I forbindelse med ansættelsesproceduren vil der i henhold til regionens ansættelsespolitik blive indhentet referencer.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Jurgita Samulioniene tlf. 97665381, e-mail jus@rn.dk eller ledende overlæge David Fuglsang-Damgaard tlf. 97665379, e-mail dfd@rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
David Fuglsang-Damgaard - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
1 - ESK-numre
8001-30-63-I-02 - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2020 - Regionens jobnr.
6550 - Quick-nr.
385195 - Indrykningsdato
05-12-2019 -
Ansøgningsfrist
06-01-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×