Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C

Afdelingslæge til klinisk farmakologi

Ved Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital (OUH) er 0,5 afdelingslæge i klinisk farmakologi. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk farmakologi. Afdelingslægen løser drifts- og udviklingsopgaver i klinisk farmakologi på Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus, som er øvrigt tjenestested.

Stillingen refererer fagligt og personaleledelsesmæssigt til den specialeansvarlige overlæge i klinisk farmakologi ved Afdeling KBF, OUH.

Overordnede opgaver, OUH

Afdelingslægen deltager i løsningen af afdelingens Klinisk Farmakologiske drifts- og udviklingsopgaver som blandt andet omfatter:

  • Lægemiddelrådgivning
  • Therapeutic Drug Monitoring
  • Farmakogenomiske analyser
  • Bidrag til kvalitetssikring af Lægemiddelanvendelsen lokalt og i Region Syd
  • Udarbejdelse af beslutningsstøtte i forbindelse med ibrugtagning af nye lægemidler samt enkeltpatientsager lokalt og Region Syd
  • Overvågning af lægemiddelforbrugsmønstre i Region Syd
  • Implementering og monitorering af Medicinrådets rekommandationer lokalt og i Region

Overordnede opgaver, SVS

Afdelingslægen deltager i løsningen af sygehusets Klinisk Farmakologiske drifts- og udviklingsopgaver. Opgaveporteføljen aftales løbende med Direktionen, SVS og den specialeansvarlige overlæge i klinisk farmakologi, OUH. Der kan forekomme Projektspecifikke opgaver efter nærmere specifikation.

Specifikke opgaver SVS

  • Deltagelse i det lokale Lægemiddelkomitearbejde
  • Intern efteruddannelse af sundhedspersonale på lægemiddelområdet
  • Udarbejdelse af beslutningsstøtte i forbindelse med ibrugtagning af nye lægemidler samt enkeltpatientsager opstået lokalt Overvågning af lægemiddelforbrugsmønstre
  • Lokal implementering og monitorering af Medicinrådets rekommandationer
  • Bidrag til lokal kvalitetssikring af lægemiddelanvendelsen

Forskning og undervisning

Afdelingen er forskningsaktiv med særlig interesse for inden for human farmakogenomik, farmakokinetik og farmakoepidemiologi. Det forventes at afdelingslægen bidrager aktivt til forskningsaktiviteterne og forskningsmiljøet i forhold til egne kompetencer. Dette aftales med den specialeansvarlige overlæge og den forskningsansvarlige overlæge.

Afdelingen deltager i undervisningen på bachelor- og kandidatdelen af såvel det lægevidenskabelige studium, som farmaceutstudiet ved Syddansk Universitet. Det forventes at afdelingslægerne efter nærmere aftale med den specialeansvarlige overlæge og SDU bidrager til undervisningen.

Vi tilbyder:
Et åbent arbejdsmiljø med gode muligheder for indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.
En forskningsaktiv og fagligt engageret arbejdsplads.

Ansættelsesforhold- og arbejdssted:

Ansættelsen finder sted ved Afdeling KBF, Odense Universitetshospital.

Faglig og ledelsesmæssig reference

Afdelingslægen er ansat ved Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH. Fagligt og personaleledelsesmæssigt refereres til den specialeansvarlige overlæge i klinisk farmakologi, Afdeling KBF, OUH.

Øvrigt tjenestested

Afdelingslægen løser opgaver i henhold til ovenstående på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.  

Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital

Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi er en tværgående klinisk afdeling med de to specialer Klinisk Biokemi og Klinisk Farmakologi. Afdelingen er fysisk placeret på Odense Universitetshospital. Afdelingen har ca. 260 medarbejdere og udfører over 10 millioner analyser om året. Endvidere er der en stor udrednings- og rådgivningsaktivitet inden for begge specialer; f.eks. lægemiddelinformation og udredning af patienter med blødnings- eller blodpropssygdomme. Afdelingen har en lang række undervisningsopgaver i forhold til bioanalytikerstuderende samt uddannelser under de medicinske og naturvidenskabelige fakulteter, Syddansk Universitet.

Afdelingen har et tæt samarbejde med Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.

Sydvestjysk Sygehus (SVS)

SVS har hjemme på to adresser, i henholdsvis Esbjerg og Grindsted. Sygehuset behandler patienter indenfor næsten alle specialer, såvel medicinske som kirurgiske. Sygehuset har godt 370 sengepladser og omkring 2800 ansatte. Årligt indlægges der 42.680 patienter, og der er omkring 390.000 ambulante besøg. Der er ingen selvstændig Klinisk Farmakologisk Afdeling på SVS, men sygehuset har siden 2015 haft fast tilknytning af speciallæger i Klinisk Farmakologi. Fysisk har speciallægerne kontor i forbindelse med sygehusapoteket. 

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Foreningen for Yngre Læger og er omfattet af Ny Løn. 

Bolig kan kun stilles til rådighed, såfremt der er ledige boliger inden for den aftalte boligpulje.

Har du spørgsmål kan du henvende dig til specialansvarlig overlæge Per Damkier, tlf. 65 50 37 90 eller på email: pdamkier@health.sdu.dk

Ansøgningsfrist: 20. december 2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk farmakologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209492
  • Quick-nr.
    385314
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Klinisk farmakologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    209492
  • Quick-nr.
    385314
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.