Region Syddanmark

Region Syddanmark

Heden 11, 5000 Odense C

Psykolog til internetbehandling af depression og angst i Telepsykiatrisk Center

Vi søger en psykolog til internetbehandling af depression og angst i Internetpsykiatrien.

Om jobbet

Som psykolog vil du bidrage til drift og udvikling af Internetpsykiatriens behandlingstilbud til patienter med let til moderat depression og angst via internetbaserede behandlingsprogrammer. Du bliver en del af et ambitiøst og stærkt psykologteam, som er sammensat af både erfarne og nyere psykologer. Dine opgaver vil bestå af udredende samtaler på video og skiftligt behandlingskontakt med patienter i vores behandlingsprogrammer. Du følger patienten fra start til slut af behandlingsforløbet, der varer op til 12 uger. Du vil også indgå i udvikling og afprøvning af nye behandlingsprogrammer og teknologi, der sigter på forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Om dig

Du er psykolog og har klinisk erfaring med vores målgruppe - borgere over 18 år med let til moderat depression og angst. Det er en meget stor fordel hvis du har autorisation. Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapi og stærke skriftlige kompetencer.  
  • Erfaring med udredning og dokumentation i patientjournal. Det er en fordel, hvis du har kendskab til screeningsværktøjet M.I.N.I (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview).
  • Sans for struktureret og manualiseret psykoterapi.
  • Interesse for internetbehandling og muligheder med digital teknologi i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Hvad tilbyder vi

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk klinisk udviklingsmiljø med spændende opgaver og gode udviklingsmuligheder. Vi sørger for grundig oplæring i internetbehandling. Telepsykiatrisk Center er en tværfaglig arbejdsplads, hvor evnen til at samarbejde med andre faggrupper er afgørende for at lykkes. Vi prioriterer faglig udvikling, kollegial sparring og løbende idé- og projektudvikling. Vi arbejder aktivt med at styrke organisationens udvikling gennem feedback og en kultur, hvor den enkelte medarbejder oplever tillid, frihed og ansvar til at træffe beslutninger med blik for helheden.

Om os 

Internetpsykiatrien er en del af Telepsykiatrisk Center i Psykiatrien i Region Syddanmark. Siden 2015 har vi tilbudt internetbehandling til borgere fra Region Syddanmark, og i 2018 udvidede vi optaget af patienter, så vi dækker hele landet i en 2-årig periode efter aftale med de 5 regioner. Vores opgave i Telepsykiatrisk Center er at tilbyde internetbehandling og udvikle, implementere og forske i telepsykiatri og digitale løsninger i psykiatrien – kort sagt at få teknologi og psykiatri til at gå hånd i hånd til gavn for mennesker med psykiske lidelser.

Ansættelse:

Stillingen er på fuld tid 37 timer. Forventet tiltrædelse 1. marts 2020 eller snarest muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt:

Lyder jobbet som noget for dig, så send os din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer. Fortæl os om din erfaring med kognitiv terapi til vores målgruppe, og hvorfor du har lyst til at arbejde med internetbehandling.

Ansøgningsfrist er onsdag den 15. januar 2020. Vi holder jobsamtaler tirsdag den 21. januar 2020.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Marie Paldam Folker på telefon 23 60 65 89 eller på mail mpf@rsyd.dk

 

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Marie Paldam Folker
  • Adresse
    Heden 11, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209502
  • Quick-nr.
    385346
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    Heden 11, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Marie Paldam Folker
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209502
  • Quick-nr.
    385346
  • Indrykningsdato
    09-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.