Region Midtjylland

Hjertesygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær søges ved Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Er du vild med et godt og tæt tværfagligt samarbejde? Så er det netop dig, vi har brug for som vores nye kollega.

Hjertesygdomme kan tilbyde et 12-måneders vikariat, fuldtid, knyttet til indlæggelsesdelen pr. 1. januar 2020 eller snarest derefter.

Hjertesygdomme er en medicinsk afdeling med fire sengeafsnit og to store klinikker samt to dagafsnit. Derforuden er der også et kardiologisk laboratorium, hvor vi modtager akutte hjertepatienter til behandling, eksempelvis hjertestop.

Du vil blive del af en stor sekretærgruppe, som er gode til at hjælpe hinanden, hvor hver især bidrager med høj faglighed med fokus på det gode patientforløb. Hjertesygdomme er en stor afdeling med godt 40 lægesekretærer. Vi arbejder i en hverdag, hvor daglige ændringer er en præmis. Sekretærgruppen er ved årsskiftet blevet delt i to grupper med hver deres ledende lægesekretær.

Det daglige arbejde er
  • Sagsbehandlingen (journalskrivningen) er stor og fylder meget, så det er vigtigt, at du kan lide og er vant til at afskrive diktater. Afskrivningen er både af indlæggelser samt operationer. Opgaven deles af alle i et rul
  • Øvrige kerneopgaver er blandt andre skrivning af epikriser, håndtering af korrespondancer og fejllister samt ansvarlig for håndtering af konferencer. Opgaverne deles af alle i et rul
  • Indberetning af data til databaser.

Den daglige arbejdstid er placeret i tidsrummet 07.30-15.00 på hverdage. Da Hjertesygdomme har et stort akut indtag af patienter, dækker vi 365 dage om året, dag og aften (til 20.00). Vores vagtordning er meget velfungerende og værdsat og med stor kollegial fleksibilitet og udløser frihed på andre tidspunkter. Vagtbelastningen for den enkelte er ca. to aftenvagter pr. måned, en weekendvagt hver sjette uge og to helligdagsvagter pr. år.

Det er et krav, at du er uddannet lægesekretær for at komme i betragtning til stillingen.

Vores forventninger
  • Du er faglig dygtig
  • Du er ansvarlig og fokuseret
  • Du er mødestabil, serviceminded og imødekommende
  • Du er struktureret
  • Du er erfaren bruger af MidtEPJ
  • Du har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt
  • Du tænker 'vi' og ikke 'jeg'
  • Du har erfaring med indberetning af data til databaser.

Har du lyst til at være en del af vores dygtige personalegruppe, og vil du være med til at gøre en positiv forskel, så hører vi meget gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sanne Seiding Roed 4014 0995.

Ansøgningsfrist er den 17. december 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. december 2019.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Sanne Seiding Roed
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20738
  • Quick-nr.
    385381
  • Indrykningsdato
    10-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Sanne Seiding Roed
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2020
  • Regionens jobnr.
    20738
  • Quick-nr.
    385381
  • Indrykningsdato
    10-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.