Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Bioanalytiker til DNA

Bioanalytiker ved Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt

 

DNA-laboratoriet, Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt søger bioanalytiker med molekylærbiologisk erfaring til en fast vagt-fri fuldtidsstilling, som er ledig til besættelse 1. marts 2020 eller efter aftale.

 

DNA-laboratoriets kerneopgave er at udføre forskellige molekylærdiagnostiske rutineanalyser primært inden for det biokemiske speciale. Analyserne er centrerede omkring DNA oprensning og efterfølgende analyse ved real-time PCR, smeltekurveanalyse eller Sanger sekventering. Laboratoriet modtager desuden afdelingens projektprøver, som herefter registreres og biobankes. Vi deltager gerne i forskellige forskningsaktiviteter, og vi kører selv udviklingsrelaterede projekter, og det er en prioritet - og en fremtidig arbejdsopgave - at laboratoriets analyser akkrediteres efter ISO 15189:2013 standarden.

 

Vi skifter jævnligt udstyr, men det udstyr, vi for tiden anvender, er primært QIAsymphony SP/AS, Cobas z480, ABI 3500 Genetic Analyzer og QuantStudio 12 K Flex, og apparaturet betjenes via forskellige softwares og IT-løsninger med kobling til LIMS.

 

Du vil have arbejdsplads i Vejle, hvor afdelingens molekylærdiagnostiske analyser udføres, og arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med det øvrige personale (molekylærbiologer, bioanalytikere og læger).

 

Som kollega/medarbejder forventer vi, at du:

  • er fagligt dygtig - erfaring indenfor området vil være en fordel
  • trives med en skiftende hverdag, der udover laboratoriearbejde også indeholder administrative opgaver, der indebærer flair for IT    
  • har godt humør, er engageret og har lyst til at lære nyt
  • er systematisk, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • er kvalitetsbevidst, samarbejds- og serviceorienteret

 

Stillingen er omfattet af Lokal løndannelse. 

 

Om os

Biokemi og Immunologi har laboratorier på matriklerne i Kolding og Vejle, samt i begrænset omfang i Middelfart. Der er i alt ca. 220 ansatte, herunder 8 biokemikere, 3 molekylærbiologer, 3 overlæger og 1 afdelingslæge. Afdelingen ledes af en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker.

 

Vejle Sygehus er et specialsygehus i kræft og de store folkesygdomme, mens Kolding Sygehus er et af akuthospitalerne i Region Syddanmark. Middelfart Sygehus er regionalt rygcenter.

 

På hele Sygehus Lillebælt er der ca. 60.000 indlæggelser om året samt ca. 520.000 ambulante besøg. Antallet af analyser i Biokemi og Immunologi er samlet 9 – 10 millioner analyser pr. år. Det er afdelingens højeste prioritet at imødekomme de behov vores patienter og kliniske samarbejdspartnere har i forhold til tilgængelighed, kvalitet, analyserepertoire og svarhastighed.

 

Uddannelse, forskning og udvikling har høj prioritet på afdelingen, der fungerer som uddannelsessted i forhold til speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi, på hvilken baggrund der stadig er 2 – 3 yngre læger i uddannelsesstillinger. Herudover er der for øjeblikket 1 professor samt 5 ph.d.-studerende tilknyttet afdelingen.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Henvendelse til molekylærbiolog Pernille Bøttger, direkte tlf. 7940 6502 eller afdelingsbioanalytiker Line Zanoni, direkte tlf. 7940 6548.

 

Ansøgningsfrist er senest 14. januar 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209542
  • Quick-nr.
    385477
  • Indrykningsdato
    12-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Holst Pedersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    209542
  • Quick-nr.
    385477
  • Indrykningsdato
    12-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.