Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Introduktionsstilling, Pædiatri, Nykøbing F. Sygehus

Introduktionsstilling, Pædiatri, Nykøbing Falster Sygehus

På Børne- og Ungdomsafsnittet, Nykøbing Falster Sygehus, er en 1-årig introduktionsstilling i pædiatri ledig til besættelse snarest eller efter aftale. Stillingen er klassificeret til speciallægeuddannelse i pædiatri med nummeret 3800V90-80-i-02. Der foreligger godkendt uddannelsesprogram.

Der vil under uddannelsesforløbet være mulighed for at stifte bekendtskab med ultralyds anvendelse i pædiatrien. Vagter vil til start være med bagvagt i tilstedeværelsesvagt og ambulatorier afviklet som bølgeambulatorium med tæt samarbejde med speciallæge. Forskningsaktiviteter og -initiativer støttes.  

Nykøbing Falster Sygehus er et af fire akut-sygehuse i Region Sjælland med mere en 100 km til nærmeste akutsygehus, og vi skal derfor kunne håndtere stort set alle akutte tilstande. Det fordrer et personale med bredt kendskab inden for specialet, hvilket netop kendetegner vores pædiatriske sengeafsnit og ambulatorier, der er velfungerende afsnit bemandet med erfarent personale. Du vil derfor få en bred introduktion til specialet. Afsnittet dækker dog også en del subspecialer som fx diabetes, neurologi, gastroenterologi og immunologi, hvorfor der vil være mulighed for at fordybe sig i et subspeciale.

Vi arbejder tæt sammen med de andre specialer i huset og med de andre børneafdelinger i regionen. Derudover har vi et særligt samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland om børn med diabetes. Området er socialt belastet og derfor arbejder vi også på at udvikle samarbejdet med de tre kommuner, optageområdet dækker.

Børne- og Ungdomsafsnittet blev for nylig fusioneret med det gynækologiske/obstetriske afsnit, og vi har gang i en spændende udvikling med blandt andet at udforske nye samarbejdsflader mellem de to specialer.

Afdelingen vil gerne fremme forskningen lokalt, og ledelsen bakker op om forskningsinitiativer, der udspringer af afdelingen.

Generelt om Børne- og Ungdomsafsnittet

Børne- og Ungdomsafsnittet på Nykøbing F. Sygehus varetager pleje og behandling af børn og unge fra 34. uge til 18 år med både pædiatriske, ortopædkirurgiske og andre kirurgiske problemstillinger. Vi har 15 sengepladser, akutmodtagelse i selve afdelingen samt et ambulatorium med ca. 5000 besøg årligt. Der er 10 speciallæger og 2-4 læger under uddannelse, herunder introduktionsforløb til pædiatri.

Børne- og Ungdomsafsnittet har en del sociale arrangementer med udflugter og fredagscafé, og har sin helt egen forening, Børnebanden, med egne arrangementer flere gange årligt. Nykøbing Falster Sygehus har nok en af landets bedste beliggenheder hvad angår udsigt, en udsigt, som vores afsnit i særlig grad nyder godt af.

Generelt om stillingen

Stillingen er med vagter og med speciallæge i tilkald, når man er klar til at passe vagten. Der vil være ambulatorie- og stuegangsfunktion. Uddannelsesforløbet vil være superviseret af den uddannelsesansvarlige overlæge i samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Din ansøgning skal indeholde

  • Motiveret ansøgning

  • Dine kvalifikationer i henhold til de syv lægeroller

  • CV

  • Autorisations-id

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 4. Man er velkommen til at kontakte ledende overlæge Jeannet Lauenborg, jlaue@regionsjaelland.dk

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Jeannet Lauenborg
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Reservelæge, Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    3800V90-80-i-02
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    008115
  • Quick-nr.
    385636
  • Indrykningsdato
    16-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Jeannet Lauenborg
  • Stillingstype
    Reservelæge & Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    3800V90-80-i-02
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    008115
  • Quick-nr.
    385636
  • Indrykningsdato
    16-12-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.