Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Endokrinologisk og nefrologisk afsnit søger sygeplejerske

Afdelingen

Det endokrinologiske og nefrologiske sengeafsnit 0842 på Nordsjællands Hospital Hillerød, er et afsnit som varetager den højtspecialiserede pleje og behandling af de nefrologiske og endokrinologiske patienter. Vi modtager og behandler både akutte og elektive patienter indenfor begge specialer og varetager desuden pleje og behandling af komplekse medicinske patienter.

Vi er en afdeling, som prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gennemgribende indføring i både det endokrinologiske og nefrologiske speciale, herunder mulighed for deltagelse i Regionhovedstadens nefrologiske efteruddannelse, samt specialekursus i endokrinologi.

Afdelingen arbejder tæt sammen med det nefrologiske ambulatorium, som har deres daglige gang i afsnittet. Som et led i afdelingens kompetenceudvikling, vil du få mulighed for at deltage i oplæring af peritonealdialyse-patienter i samarbejde med ambulatoriet.

Endokrinologi og nefrologi i akutmodtagelsen

Siden november måned har endokrinologisk og nefrologisk afdeling haft en fremskudt enhed i den fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital. Her arbejder sygeplejersker og speciallæger tæt sammen om modtagelse og den initiale behandling af den akutte patient. Denne organisering giver mulighed for at have vagter både i akutmodtagelsen og på vores endokrinologiske og nefrologiske sengeafsnit. Balancen i denne fordeling er du selv med til at bestemme.

Konstellationen er en helt unik mulighed for at prøve kræfter med arbejdsgangene både i akutmodtagelsen og på sengeafsnittet – med alle de forskelle som ligger heri.

Personalegruppen

Fælles for os alle er et stort fagligt og socialt engagement, samt interesse i den endokrinologiske og nefrologiske sygepleje.

Vi er en engageret og positiv personalegruppe bestående af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Afsnittet har ansat egne fysioterapeuter, en diætist, samt fast tilknyttede farmakonomer der samarbejder med plejepersonalet omkring patientens medicin. Endelig har afsnittet en fast tilknyttet en husassistent, der hjælper med mange af de praktiske gøremål, som fx madudlevering, opfyldning etc..

Vi arbejder tværfagligt og har patient og pårørende i centrum for vores arbejde.

Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor ærlighed, åbenhed og medindflydelse er nøgleord.

Introduktion og kompetenceudvikling

Når du bliver vores nye kollega, får du mulighed for at opbygge og styrke en bred faglighed i to spændende specialer. Dit introduktionsprogram er af 4-8 ugers varighed afhængig af din erfaring. Introduktionen og oplæringen bliver justeret fortløbende i samarbejde med dig, så det matcher dine kompetencer, behov og ønsker.

Du har stor indflydelse på din egen vagtplan, og afdelingen tilstræber to-holdskift såfremt du ønsker det.

Vi prioriterer i øvrigt, at der afholdes 3 ugers sammenhængende sommerferie – også i skolernes sommerferie.

Vi søger en sygeplejerske der:

  • Er engageret, fleksibel og initiativrig
  • Er god til at samarbejde og bevare den gode stemning
  • Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag med mange kollegaer
  • Kan bevare overblikket og er god til at prioritere dagens opgaver – også når det går stærkt

Vi kan tilbyde:

  • Et veltilrettelagt introduktionsforløb i skiftende vagter.
  • Nefrologisk efteruddannelse
  • Løbende kompetenceudvikling efter kompetencekort i både endokrinologi og nefrologi
  • Tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper
  • Weekendarbejde hver 3. weekend
  • Vi tilstræber en vagtplanlægning som imødekommer to-holdskift – således at du overvejende arbejder dagvagt og aftenvagt eller dagvagt og nattevagt.
  • 6-8 aften- eller nattevagter på 4 uger – samt indflydelse på egen vagtplanlægning
  • En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen
     
    Yderligere information
    Mulighed for tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.
    Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Laila Dybdal på 48296440, og du er meget velkommen til et uformelt besøg i afdelingen.
    Ansøgningsfrist d. 20/2.
    Ansættelsessamtaler afholdes løbende
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Laila Dybdal
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    222290
  • Quick-nr.
    386426
  • Indrykningsdato
    08-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Laila Dybdal
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    222290
  • Quick-nr.
    386426
  • Indrykningsdato
    08-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.