Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Klinisk vejleder til afsnit for dobbeltdiagnosepatienter på Sct. Hans i Roskilde

Kunne du tænke dig nye udfordringer i dit arbejdsliv, og motiverer det dig at kombinere patientarbejde med uddannelse af sygeplejestuderende?

Vi leder lige nu efter vores nye kollega, der skal varetage funktionen som klinisk vejleder på Psykiatrisk Center Sct. Hans afsnit M20.
 

Vores forventninger til dig

For at lykkes i stillingen er det en forudsætning, at du er uddannet sygeplejerske, er nysgerrig på at prøve kræfter med vejledning og uddannelse af sygeplejestuderende, og er interesseret i at arbejde med pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Dertil forventer vi, at du er nysgerrig og har lyst til at opnå ny viden og deltage aktivt i de forandringsprocesser, der kontinuerligt foregår.

Du er god til at lære fra dig. Du kommer til at stå for den daglige vejledning af studerende. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og lægger vægt på facilliteringen af gode læringsprocesser.

Du er faglig velfunderet. I samarbejde med dine kollegaer får du en vigtig rolle med at udvikle den faglige kvalitet af sygeplejen i afdelingen, samt videregive denne til de studerende. Vi anvender den nyeste viden indenfor psykiatri- og misbrugsområdet og afsnittet er b.la ansvarlig for forskningsprojektet ”Projekt Recovery”.

Du er god til at samarbejde. Du vil være i tæt dialog med mange mennesker i løbet af din hverdag. Derfor forventer vi, at du prioriterer vigtigheden af et godt samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer – både tværfagligt, men også tværsektorielt.

Ansøgere med klinisk vejleder uddannelse vil blive foretrukket
 

Dine arbejdsopgaver

Vi modtager patienter med alvorlige psykiske lidelser – og svært behandleligt misbrug. Din fornemmeste opgave bliver derfor at hjælpe dem med at forbedre deres liv, forstå deres liv og forandre deres liv. I teamet arbejder vi recovery-orienteret, og vi tilrettelægger afsnittets pleje og behandling ud fra den kognitive referenceramme, som er helt integreret i kulturen.

Du bliver vejleder for de studerende på afsnittet og bliver dermed ansvarlig for, at deres oplevelse bliver god og at de løbende bliver guidet og klædt på til arbejdet i psykiatrien.

Du vil blive tilknyttet M20 team vest, hvor der normalt er 2 studerende ad gangen. Centret har en velfungerende uddannelsesenhed som afholder temadage og erfamøder for kliniske vejledere. De støtter også i det daglige ved behov.
 

Hvorfor skal du søge job hos os?

Skræddersyet introduktion. Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du modtager en grundig introduktion til psykiatrien, afsnittet og patientgruppen. Dette med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.

Stort fokus på kompetenceudvikling. Vi er et afsnit der lægger vægt på høj faglighed og trivsel og er derfor meget interesseret i din udvikling. Vi tilbyder i den forbindelse supervision hver 14. dag, lokal undervisning og temadage. Dertil bliver mulighederne for kompetenceudvikling inden for kognitiv adfærdsterapi, Diagnostik og psykopatologi, Recovery og den psykiatriske specialuddannelse også indtænkt i dit udviklingsprogram.

Frivillig indlæggelse. Patienterne er hovedsageligt frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der vil være weekendvagt hver tredje weekend.

Ansættelse er efter gældende overenskomst med et årligt tillæg for integreret funktion. Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelse, skal vi indhente 2 referencer, hvoraf den ene bør være fra nuværende nærmeste leder.

Region Hovedstadens Psykiatri er fra den 1. januar 2020 en ”røgfri arbejdsplads”, da vi gerne vil støtte op om din og dine kollegaers sundhed.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest søndag d. 9. februar 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, men tilbud om ansættelse vil først finde sted efter deadline.

Mere information: Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Anne Carlsen på tlf. 38642165

Dertil kan du læse mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".
 

Velkommen indenfor hos afsnit M20 på Sct. Hans i Roskilde

Afsnit M20 er beliggende i Fjordhus og er et integreret afsnit der varetager specialfunktionen overfor patienter med dobbeltdiagnoser. Vi har plads til 26 patienter og er opdelt i to teams, henholdsvis Øst og Vest fløj. Hvert team har egen assisterende afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder.

Vi har gode arbejdsvilkår, et godt psykosocialt arbejdsmiljø og en stabil personalegruppe med et meget højt fagligt niveau. Vi er et engageret og tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter, plejere, læger, psykologer, ergoterapeut, socialrådgiver og fysioterapeut.

Afsnittet er beliggende i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov, hvor vi også kan tilbyde en tjenestebolig, hvis du har lyst til at flytte til området.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222300
  • Quick-nr.
    386439
  • Indrykningsdato
    31-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222300
  • Quick-nr.
    386439
  • Indrykningsdato
    31-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.