Region Midtjylland

Arbejdsmedicinsk Klinik

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Projektkoordinator ved AmbuFlex

Vil du være med til at udvikle spørgeskemaer, der skal bruges i den enkelte patients behandlingsforløb? Og kan du styre udviklingsprocesser i mål, når der er mange interesser i spil? Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling som projektkoordinator ved AmbuFlex.
 

AmbuFlex er en tværregional enhed i Region Midtjylland, som arbejder med patientrapporterede oplysninger (PRO) i klinisk praksis. Vi udvikler og implementerer PRO-løsninger, hvor patientens spørgeskemasvar bruges til at understøtte patientens behandlingsforløb på mange forskellige måder.
 
Vores mål er at styrke patientinddragelsen, øge behandlingskvaliteten, fremme hensigtsmæssig brug af ressourcer og understøtte PRO-data til forskning og kvalitetsudvikling.
 
Der er stort fokus på PRO, vi har travlt, og derfor søger vi en ny projektkoordinator med start 1. april 2020 eller snarest derefter.
 
Din primære opgave bliver at udvikle og implementere diagnosespecifikke AmbuFlex-løsninger i tæt samarbejde med de involverede afdelinger. Ligesom dine kolleger, vil du desuden få ansvar for at formidle og præsentere AmbuFlex på konferencer og i faglige fora.
Vi søger en kollega, som brænder for at styre komplekse projekter i en nogle gange omskiftelig verden. Det er vigtigt, at du evner at samarbejde med mange forskellige fagligheder, samtidig med at du kan stå fast, når der er brug for det. Du skal være klar på en til tider hektisk hverdag, hvor du til gengæld har stor indflydelse på dine opgaver og arbejdstilrettelæggelse.

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant kandidat- eller masteruddannelse indenfor sundhedsområdet.
  • Har klinisk erfaring, gerne indenfor sygehussektoren.
  • Kan facilitere og koordinere processer og projekter, hvor der er mange fagligheder og interesser i spil.
  • Er en dygtig skriftlig og mundtlig formidler, der kan få dit budskab ud over rampen.
  • Trives med at arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan samarbejde med dine kolleger.
  • At du har metodiske kompetencer indenfor enten det kvantitative- eller kvalitative felt.
Vi kan tilbyde:
  • En udfordrende stilling indenfor et område i rivende udvikling, hvor vi ofte deltager i konferencer både som PRO-eksperter og som tilhørere for at holde os opdaterede.
  • En dynamisk arbejdsplads med et stærkt fagligt og tværfagligt miljø, som samarbejder med førende forskningsinstitutioner i ind- og udland.
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver, så dine kompetencer anvendes bedst muligt.
  • Dygtige og humoristiske kolleger, der har en uformel omgangstone og prioriterer det sociale samvær højt.
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag når opgaverne tillader det.
Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er i Herning, men vi har også et tilknyttet satellitkontor i Aarhus Nord. Derudover vil der være mødeaktivitet på hospitalerne i Region Midt og af og til i de andre regioner.

Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Du kan læse mere om AmbuFlex på: www.ambuflex.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af AmbuFlex Louise Pape på telefon 6138 8949, mail:anllar@rm.dk eller teamkoordinator Anne Jessen på telefon 29138402, mail:annjesse@rm.dk.
 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på "Send ansøgning", vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er senest d. 16. februar 2020


Samtaler forventes afholdt i uge 9.
 

 
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Louise Pape
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21170
  • Quick-nr.
    386855
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2020


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Louise Pape
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21170
  • Quick-nr.
    386855
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2020

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Projektkoordinator ved AmbuFlex"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.