Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Uddannet lægesekretær til Neurologisk Ambulatorium

Vi søger en ny kollega, der – ligesom os – er indstillet på at have fokus på faglighed, det gode patientforløb og den gode stemning. Vi går meget op i, at alle skal føle sig godt behandlet og vores gode tværfaglige samarbejde er noget, vi er meget stolte af.

Stillingen er i vores apopleksi og subakutte ambulatorium. Her er patienterne henvist med neurologiske symptomer/sygdomme enten via egen læge, vagtlæge eller andre hospitaler. Jobbet er spændende med stor kontaktflade til mange mennesker. Det er en alsidig stilling, hvor du får brug for din gode empati og overblik, så vi vægter højt, at du har et stort serviceniveau overfor patienter og kolleger, så alle føler sig godt behandlet.

Vi holder til i en af de gamle smukke pavilloner på området – midt i alt det grønne. De gamle bygninger oser af atmosfære, som kommer både os og vores patienter til gode. Udover en stor alsidig kantine, en smuk blomstrende have, hvor frokosten kan nydes, har vi Netto lige om hjørnet.

Du skal være uddannet lægesekretær og erfaren bruger af Sundhedsplatformen. Har du samtidig kendskab til arbejdsgangen i et ambulatorium og til registrering af kræftpakker, er det at foretrække. Uanset hvad vil vi naturligvis sørge for god oplæring i vores arbejdsgange. 

Dine personlige kvalifikationer

Du er en fleksibel, robust og serviceminded person, der samtidig er god til både at prioritere og planlægge din tid, men også til selv at tage initiativ til at gå i gang med arbejdsopgaverne.

Du er en meget omhyggelig person med sans for detaljer, og besidder et godt energiniveau og overblik. Du har gode relationelle kompetencer og samarbejdsevner. Samtidig har du mod på mange faglige udfordringer, og kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt.

Du er en god, loyal kollega, som ser muligheder frem for begrænsninger. 

Du tilbydes

Et spændende, alsidigt job, hvor du virkelig kan være med til at hjælpe og gøre en forskel for mange mennesker. En stilling med mange varierede opgaver og mulighed for personlig og faglig udvikling i et uformelt, men travlt arbejdsmiljø. Tæt samarbejde med alle faggrupper.                                                            

Vi er fleksible angående arbejdstiden, så vi kan tilbyde dig 32-37 timers ansættelse med start snarest muligt.

Yderlige oplysninger

Hvis dette har fanget din interesse, og du ønsker at vide mere, er du velkommen til at komme forbi og hilse på os, inden du søger stillingen. Ledende lægesekretær Leila Kuhn fortæller også gerne mere, hvis du ringer til hende på telefon 3863 5225 eller via email leila.kuhn@regionh.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 24. januar 2020, kl. 12.00

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Leila Kuhn
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222453
  • Quick-nr.
    386879
  • Indrykningsdato
    16-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Leila Kuhn
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222453
  • Quick-nr.
    386879
  • Indrykningsdato
    16-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.