Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse

Fysioterapeuter, Slagelse Sygehus

 

Vi søger flere dygtige og fagligt engageret fysioterapeuter, med tiltrædelse 1.februar 2020 eller snarest derefter. Vi søger kvalificerede fysioterapeuter til at indgå i en række afdelinger og funktioner der dækker hele det akutte spektrum fra det medicinske, geriatriske, neurologiske til det ortopædiske og andre områder og funktioner.

Som et stort regionalt akut sygehus i stor udvikling så lægger fysioterapien vægt på at være smidig i forhold til sygehusets behov og være omstillingsparat: Der forventes det samme fra ansøgerne.  Ansøgeren skal være indstillet på at varetage korte patientforløb samt sikre, at patienten udskrives til trygge omgivelser fra afdelingen.

Vores afdeling har været innovativ og etableret kompetencer i skadestue-fysioterapi der inkluderer diagnosticering via røntgen og scanning samt behandling og udskrivelse, hvor i mange tilfælde patienten aldrig ser lægen. Vi er ved at etablere funktioner i DVT håndtering og andre nye funktioner med fysioterapeuten som den centrale person i styring af patient flowet. Vi ønsker også ansøgere der har interesse i at deltage i sådanne tiltag. Derfor ser vi gerne ansøgere til både de mere traditionelle fysioterapi funktioner og de ny-etablerede stillinger.

Stillingerne er alle fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. I fysioterapien har vi vagtordning i weekender og helligdage. Arbejdstider kan ligge mellem 7:00 morgen og 22:00 aften i alle ugens 7 dage. Der er rul af vagter indenfor speciale grupperne, hvor nogle grupper har senvagter og andre har senvagter i mindre grad.

Vi prioriterer som afdeling faglighed, arbejdsmiljø, udvikling og trivsel højt. Der skal være plads til forskelligheder og humør i et rum med meningsfulde udfordringer og relevant støtte. Professional udvikling er vægtet højt og vi er gode til at etablere udviklings projekter og processer for at hjælpe medarbejderne til at have en spændende, udfordrende og rig dagligdag. Som et første i Danmark har vi netop startet Skill-Stations i vores specialer som et tiltag for a sikre kvaliteten og fagligheden i specifikke funktioner; Dette er under stærk udvikling og vil berøre alle fysioterapeuter i afdelingen.

Tværfaglighed er vægtet højt da patientforløbene kræver et tæt samarbejde med læger, plejepersonale og vores ergoterapeutiske kolleger for at sikre den bedst mulige kvalitet: Vi har patienten i fokus.

Vi ønsker en fysioterapeut der har gå-på-mod og evner til at innovere samt at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.

Som fysioterapeut på Slagelse Sygehus indebærer arbejdet en høj grad af overblik og evne til at prioritere dagens opgaver.

Vi arbejder til stadighed på det gode tværfaglige samarbejde og har god adgang til både fysioterapeutisk- og ergoterapeutisk sparring samt samarbejde på tværs af specialerne i fysioterapien.

 

Forskning i Fysioterapien

I samarbejde med vores tværfaglige forskningsenhed, PROgrez, lægger vi høj vægt på praksis-nær forskning og stræber efter implementering af resultaterne i den kliniske virkelighed. PROgrez har 8 professioner og mere end 15 personer involveret i en lang række projekter støttet af diverse fonde, Regionen og afdelingen. Dette inkluder både nogle af afdelingens fysioterapeuter og ansatte PhD’er og Post-Docs.

Da samarbejdet med PROgrez er i stærk udvikling ønskes stillingen besat med en fysioterapeut, der som et minimum har interesse for periodisk data-indsamling og på sigt måske interesse for at have en rolle i forskning på praksis-niveau.

 

Slagelse og Ringsted sygehuse

Fysioterapierne på Slagelse og Ringsted sygehuse fungerer som én fysioterapi med en samlet medarbejdergruppe på mere end 40 fysioterapeuter, tre specialeansvarlige fysioterapeuter, to kliniske undervisere, tre SSA'er, to sekretærer og en overfysioterapeut.

 

Har du lyst til

•Et spændende og udfordrende arbejde

•En meget varieret arbejdsdag

•Gode muligheder for kompetenceudvikling

•Et godt arbejdsmiljø

•En afdeling, hvor forskning og udvikling vægtes

 

Vi lægger vægt på, at du

•Har gode samarbejds- og kommunikationsevne

•Har relevante kurser og efteruddannelse

•Er engageret og aktiv i faglig udvikling

•Kan arbejde selvstændigt

•Er nysgerrig og positiv

•Har en høj arbejdsmoral

 

Tjek vores brand video:

https://www.youtube.com/watch?v=CSDXIjvgqFA

 

Ansøgningsfrist er fredag 24. Januar 2020 kl. 12 og ansættelses samtaler forventes gennemført i uge 5.

 

Du er velkommen til at kontakte Fysioterapien med henblik på uddybende spørgsmål.

Overfysioterapeut Kim Poulsen, PT, PhD, DPT, MS., kimmp@regionsjaelland.dk tlf. 25 60 34 28.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Kim Poulsen
  • Adresse
    Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    008359
  • Quick-nr.
    387004
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Kim Poulsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    008359
  • Quick-nr.
    387004
  • Indrykningsdato
    17-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.