Afdelingslæge ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet
Vi søger dig, som afdelingslæge i reumatologi ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) fra den 1. marts 2020 eller efter aftale.
Arbejdsstedet er VRR’s funktion Rigshospitalet, Glostrup.
Funktionen betjener også Hillerød Hospital, SANO i Skælskør og Grønland.
Hvad kan vi tilbyde?
Som afdelingslæge tilbyder vi dig reelt at være med til udvikling af det kliniske læringsmiljø og tage del i et spændende og selvstændigt kliniske arbejde.
Så har du lyst til at beskæftige dig med de reumatologiske kerneydelser, udvikle dine kompetencer hen imod en overlægekvalificering og samtidig bidrage til udviklingen af vores forskellige funktioner, er det her en stilling for dig.
Som en del af vores speciallægegruppe, kan vi tilbyde dig
- Et multifacetteret lærings- samt dynamisk, innovativt arbejdsmiljø, hvor vi ikke er bange for at afprøve nye ideer og afsøge nye muligheder
- At fokus er på patientforløb, uddannelse, udvikling og forskningsaktiviteter
- At der arbejdes konkret med værdiskabelse for patienter og pårørende
- At der er muligheder for spændende og afvekslende opgaver med tværsektoriel kontaktflade
- At der er mulighed for at tilgodese et fokus på særlige opgaver
- Et stort, kompetent og engageret kollegafællesskab
- Et arbejdsmiljø med stor ligeværdighed på tværs af fagligheder
- En åben dør politik, hvor det er en forventning at man uanset kompetenceniveau altid søger og yder råd og sparring.
- Mulighed for fortsat at udvikle sig målrettet indenfor de 7 lægeroller herunder løbende 360 gr feedback, test og sparring.
- Et grundigt individuelt introduktionsprogram over flere dage med udviklingssamtaler i ansættelsen
Som afdelingslæge indgår du i afdelingens almindelige kliniske drift på Rigshospitalet, Glostrup + Hillerød.
Du skal indgå i det inflammatoriske reumatologisk behandlingsteam på Hillerød 2 dage om ugen samt indgå i/bidrage til det tværfaglige rygreumatologiske team på Glostrup 1 dag om ugen.
Der henvises i øvrigt til basis-stillingsbeskrivelse for afdelingslæger (kan rekvireres).
Hvem er vi?
Klinikkens organisation og arbejdsopgaver:
Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion, som betjener både Region Hovedstaden og Region Sjælland.
De reumatologiske opgaver varetages på flere udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Den rygkirurgiske funktion varetages alene på Rigshospitalet, Glostrup.
VRR på Rigshospitalet, Glostrup rummer tre lægelige specialer: ortopædkirurgi, neurokirurgi og reumatologi. Afdelingen er bygget op omkring tværfaglige patientforløb. Afdelingen består af 1 sengeafsnit primært kirurgisk), en reumatologisk udredningsenhed, et rygseminar, et stort inflammatorisk ambulatorium fordelt på Glostrup og Hillerød matriklerne, en stor UL-funktion og et tværfagligt rygambulatorium. Der afvikles foruden lægekonsultationer også en lang række selvstændige sygeplejekonsultationer foruden sygeplejedrevne patientforløb.
Foruden ovenstående varetager afdelingen den lægelige funktion på SANO Skælskør inkl. visitationen samt konferencer omkring grønlandske og færøske patienter med artritis.
De forskellige patientforløb inddrager læger fra alle tre lægelige specialer, plejepersonale, fysioterapi, ergoterapi og andre tværgående afdelinger/professioner i tæt samarbejde med primærsektoren.
VRR Rigshospitalet, Glostrup er landets største reumatologiske funktion og varetager elektiv og subakut udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau i planlægningsområde Syd og planlægningsområde Nord – begge Region Hovedstaden samt varetager akut udredning og behandling hos indlæggelseskrævende patienter med reumatologiske problemstillinger for hele Region Hovedstaden.
Klinikken er samtidigt landets største rygkirurgiske funktion og varetager udredning og behandling af patienter med degenerativ rygsygdom på højt specialiseret - og regions-funktionsniveau for hele Region Hovedstaden og i et vist omfang for Region Sjælland.
VRR Rigshospitalet, Glostrups drift varetages med enkelte senge på den rygkirurgisk afdeling med ca. 350 udskrivelser årligt, et fælles ambulatorium med ca. 70.000 kontakter årligt, et kirurgisk sengeafsnit med ca. 2500 udskrivninger årligt og en operationsgang med ca. 2100 operationer årligt.
Såvel forskningsmæssigt som klinisk er der fokus på RA, spondylartritis, uveitis, storkarsvasculitis, polymyalgia reumatiica, artritis urica og billeddiagnostik i relation her til foruden håndteringen af akutte rygproblemer og tværfaglige indsats for sygemeldte erhvervsaktive rygpatienter.
Udredningsenheden varetager udredning af alle patienter fra RegionH med mistanke om Sjögren syndrom i tæt samarbejde med TandMundKæbe-kirurgisk afdeling på RH.
Desuden foregår der en betydelig forskning. Aktuelt er der tilknyttet 4 professorer, og et større antal post doc og PhD-studerende indenfor såvel det læge- som sygeplejefaglige område.
Afdelingen er hjemsted for Danbio, Copspine og Dansk Reuma Biobank og vi har derfor stort fokus på implementering og løbende udvikling af disse værktøjer.
På Rigshospitalet, Glostrup foregår der studenterundervisning ved medicinstudiet på Københavns Universitet på flere semestre og der er 12-18 uddannelsesstillinger indenfor reumatologien
Klinikken rummer derfor helt unikke muligheder for at arbejde med læring og vidensdeling.
Vi forventer i relation til din ansættelse:
- At du er punktlig og flittig
- At du optræder som rollemodel
- At du er opsøgende.
- At du hele tiden søger at dygtiggøre dig
- At du lærer at forstå den komplekse organisation, som du er ansat i.
- At du bidrager betydeligt til den fælles vidensdeling
- At du udviser stor evne og vilje til IPLS
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med speciallæge i internmedicin;reumatologi med bred reumatologisk baggrund såvel i forhold til håndtering af patienter med inflammatoriske ledsygdomme som patienter med degenerative tilstande i ryggen.
Arbejdsforhold
Som afdelingslæge forventes det, at du tager del i de fleste af de kliniske opgaver og samtidig søger at udvikle dine kompetencer hen imod en overlægekvalificering.
Som afdelingslæge forventes det, at du tager initiativ til udvikling og/eller forskning inden for afdelingens interesseområder og deltage aktivt i uddannelsen af de yngre læger.
Vagtforpligtelse
Der er en døgndækkende beredskabsvagt (telefonvagt) samt stuegangsfunktion på lørdage.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til funktionsansvarlig overlæge Jens Lykkegaard (4012 4026) eller email: jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger indgåede overenskomst.
Glostrup Hospital og Hillerød Hospital er røgfrit. Rygning tillades ikke på hospitalernes område.
Ansøgning
Ansøgning stiles til Klinikledelsen Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, Valdemar Hansensvej 13, Rødopgang, 9. sal, VRR29, 2600 Glostrup.
Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest den mandag d. 10. februar 2020 kl. 10;00.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Lone Qvistgaard - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
222527 - Quick-nr.
387061 - Indrykningsdato
20-01-2020 -
Ansøgningsfrist
10-02-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×