Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Overlæge ved endoscopiafsnittet, Kirurgisk afdeling i Holbæk

 

Ved Kirurgisk Afdeling Holbæk Sygehus er en stilling som overenskomstansat overlæge ledig fra den 1. maj eller efter aftale.

Kirurgisk Afdeling er organiseret med et sengeafsnit, et endoskopiafsnit og et ambulatorieafsnit. Kirurgiske børn ligger på børneafdelingen.

Akutte kirurgiske patienter indlægges via Akutafdelingen, hvis læger foretager den primære vurdering med behandlingsplan, journalskrivning samt sikrer relevante blodprøver.

Kirurgisk afdeling behandler akutte og elektive kirurgiske lidelse for patienter i et optageområde på 200.000 borgere.

Afdelingen deltager i udredningen af patienter med gastrointestinal cancer. Den primære kirurgiske behandling foregår primært på Rigshospitalet for de øvre gastrointestinale tumores vedkommende og primært på Region Sjællands Universitetshospital i Køge henholdsvis Slagelse Sytgehus for de colorectale tumores vedkommende.

Afdelingen indgår som stamafdeling i den videre behandling af cancerpatienter.

Endoskopienheden udfører godt 8000 endoskopier fordelt på gastroskopi, sigmoideoskopi, coloskopi og ERCP. Der foretages EMR behandling af colontumorer.

Afdelingen råder over nyt endoskopiafsnit med 6 stuer.

Afsnittet har eget sygeplejepersonale og sekretærer. 3 af afsnittes sygeplejersker har gennemgået uddannelse til endoskoperende sygeplejerske og deltager i udredningen af screeningspatienter for colorectal cancer.  Tre gastroenterologer fra medicinsk afdeling foretager 1000 årlige endoskopier i endoskopiafsnittet.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i kirurgi eller kirurgisk gastroenterologi eller speciallæge i medicinsk gastroenterologi.

Stillingen er tilknyttet ledelsesfunktion af endoskopiafsnittet med reference til afdelingsledelsen idet endoskoafsnittets afdelingssygeplejerske er nærmeste samarbejdspartner.

Der er som udgangspunkt tale om en vagtfri stilling. Efter nærmere aftale kan andet klinisk arbejde og vagtarbejde indgå i stillingen. Referencer udbedes ved evt. ansættelse.

Både overlæger og afdelingslæger indgår i afdelingens uddannelsesforpligtigelse overfor medicinstuderende og læger under uddannelse.

Afdelingen har tilknyttet 3 lektorer, forskningsansvarlige overlæge samt klinisk assistent.

 

Stillingen indebærer mulighed for deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter, hvorfor videnskabelig nysgerrighed vægtes højt. Vi lægger vægt på engagement og giver muligheder for personlig udvikling og profilering og forventer, at du aktivt går ind i en udvikling af dig selv og afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Claus Juul, telefon 59 48 43 35

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på www.regionsjaelland.dk

Ansøgning til ledende overlæge Claus Juul

claj@regionsjaelland.dk

 

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Holbæk sygehus anvender en vurdering af de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Claus Juul
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008373
  • Quick-nr.
    387077
  • Indrykningsdato
    20-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Claus Juul
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008373
  • Quick-nr.
    387077
  • Indrykningsdato
    20-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.