Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup

Social- og sundhedsassistenter til åbent alment afsnit på Psykiatrisk Center København, Gentofte

Vil du være en del af et afsnit med en stærk teamånd? Og bliver du motiveret af at gøre en forskel for den psykiatriske patient? Så har vi stillingen til dig. 

Som vores nye kollega bliver du en del af et afsnit, hvor vi er stolte af vores måde at samarbejde på. Her er rart at være, og vi gør meget ud af at tale ordentligt med hinanden. Mange af os her været her længe, og vi glæder os til at tage godt imod dig.  

Velkommen indenfor hos alment åbent afsnit 19.0
Du bliver en del af et alment psykiatrisk åbent afsnit, hvor vi har patienter indenfor alle diagnosegrupper. Vi har 16 almindelige sengepladser og en patientstyret indlæggelse. Vores patienter er voksne fra 18 år og op efter. 

Vi er 22 medarbejdere, der består af sygeplejersker, læger, fysio- og ergoterapeuter og en fuldtids recovery-mentor. 

I afsnittet arbejder vi i øjeblikket på at skabe bedre struktur og rammer. Derfor har vi stor fokus på forbedringsarbejdet. Vi arbejder også løbende på at forbedre kvaliteten af patientplejen. Vi bruger tavlemøder og inddrager patienter i forhold til kvalitet, fx med patienttilfredshedsmøder. 

Hvad skal du lave?
Din primære funktion er at være kontaktperson for ca. 4-6 patienter. På et åbent afsnit arbejder du med problemstillinger, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten. 

Det kan fx være koordinering og samarbejde med de sociale myndigheder eller somatikken for at få patienten godt hjem igen.

Ikke to patientforløb er ens, og derfor vil der hele tiden være nye problemstillinger at dykke ned i.  

Du får et tværfagligt samarbejde med dine kolleger, og vores recovery-mentor guider i den rigtige retning i forhold til at arbejde recoveryorienteret. 

Vores forventninger til dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Og du har gerne erfaring fra psykiatrien, eller stor interesse i at arbejde med den psykiatriske patient. 

Vi forestiller os også, at:

  • Du er god til at formidle. Det er vigtigt, at du formulerer dig godt i tale og på skrift, da dokumentation er en stor del af vores arbejde, og du skal kunne give klare beskeder videre til dine kolleger. 
  • Du kan både arbejde selvstændigt og som del af et team. Vi samarbejder for at give den bedste pleje muligt og så hverdagen glider bedre. Indimellem er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt – typisk i forbindelse med koordinering med myndigheder. 

Har du praktikvejledererfaring er det et plus. 

Med din konstruktive og positive facon bidrager du til det gode arbejdsmiljø, vi har i afsnittet.

Sidst, men ikke mindst, beder du om hjælp, når du har brug for det, og giver hjælp, når andre har brug for det. 

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du vil blive en del af en rummelig personalegruppe, der vægter faglighed. Vi gør en indsats for at skabe et rum, hvor der er plads til forskellighed og udvikling.

Vi er ved at indføre fast ugentlig undervisning for personalet i afsnittet. Det er både interne medarbejde og eksterne, så hvis du har noget, du vil bidrage med, står vi klar til at lytte. 

Introduktion og udvikling. Du får en mentor og fast supervision. Derudover får du et omfattende introduktionsprogram med kurser i vedligeholdelsestræning, konflikthåndtering og ny i psykiatrien. Efter det første år har du en MUS-samtale med din leder, hvor I sammen lægger en plan for din udvikling. 

I 2021 skal alle medarbejdere på et 5-dagskursus i kognitiv adfærdsterapi (KAT).

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt i skiftende vagter – primært dag- og aftenvagter – og med vagt hver 2. weekend. Da vi har faste nattevagter, er der kun ganske få nattevagter, der skal dækkes.  

Vi har to ledige stillinger. Den ene er en fastansættelse og den anden er et barselsvikariat på et år. 

Dit arbejdssted vil være Psykiatrisk Center København på Gentofte matriklen, Gentofte Hospitalsvej 19 i Hellerup.

Tiltrædelse den 1. april 2020 eller efter aftale. 

Er du interesseret? 
Hvis du har spørgsmål, eller har lyst til at komme forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Suste Spellerberg på 2845 0137.

Søg stillingen via link på siden senest søndag den 16. februar 2020
Vi holder samtaler i uge 8. 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    suste spellerberg
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222528
  • Quick-nr.
    387088
  • Indrykningsdato
    28-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    suste spellerberg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    222528
  • Quick-nr.
    387088
  • Indrykningsdato
    28-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.