Region Syddanmark

Region Syddanmark

Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C

Psykolog med klinisk, sundhedsfaglig erfaring søges til barselsvikariat på Steno Diabetes Center Odense (SDCO)

Brænder du for at hjælpe mennesker med diabetes til et bedre liv med deres sygdom? Er du interesseret i terapi inden for det sundhedspsykologiske felt? Har du lyst til at undervise og supervisere sundhedsprofessionelle, så de er rustet til mødet med patienter med psykologiske problemstillinger relateret til deres diabetes? Og har du lyst til at være en central del af et initiativ, der skal styrke indsatsen indenfor diabetespsykologi? Så skal du søge dette barselsvikariat som psykolog ved Steno Diabetes Center Odense.

 

Om jobbet
Steno Diabetes Center Odense søger en psykolog, der kan varetage projektet, som har til hensigt at optimere indsatsen for de mennesker, der udover diabetes har psykologiske problemer i relation til deres kroniske sygdom.

Målet med projektet er:

  • Gennem psykologisk intervention af personer med diabetes at arbejde med at nedbringe de psykologiske taklingsvanskeligheder, der forhindrer det bedste liv med diabetes
  • At opkvalificere de sundhedsprofessionelle på regionens diabetesambulatorier, som arbejder med diabetesbehandlingen, gennem rådgivning, undervisning og supervision.

Psykologens opgave er at udbrede- og, i samarbejde med den eksisterende psykolog, at løfte behandlingen for diabetespatienter og diabetesbehandlere i hele Region Syddanmark.

Udover patientterapi og opkvalificering af sundhedsprofessionelle, indeholder stillingen også deltagelse i en række udviklingsprojekter eksempelvis implementering og gennemførelse af telemedicinske interventioner.

Psykologen ansættes i Steno Diabetes Center Odense, men arbejdsområdet er patienter og sundhedsprofessionelle i hele Region Syddanmark. Ansættelsesstedet er i udgangspunktet i Odense, men der er en del rejseaktivitet forbundet med stillingen til sygehusene i henholdsvis Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Der kan forventes 1-2 rejsedage pr. uge.
Psykologen vil i dagligdagen således have tæt samarbejde med den eksisterende psykolog på SDCO, samt med forskellige sundhedsprofessionelle i hele regionen (herunder sygeplejesker og læger).

Vi tilbyder:

  • En stilling med ansvar for at drive et projekt med egne ansvarsområder og forskelligartede opgaver, herunder terapi, supervision, undervisning og projektstyring
  • En organisation med et mål om at bringe diabetesindsatsen i Region Syddanmark op på allerhøjeste internationale niveau
  • En organisation hvor medinddragelse og et højt informationsniveau prioriteres.

Kvalifikationer
Vi søger en psykolog der:

  • Gerne er autoriseret
  • Har erfaring med terapi med unge og voksne, gerne indenfor sundhedsområdet
  • Har interesse og viden indenfor sundhedspsykologi og psykiske følger af somatisk sygdom
  • Har erfaring med- og interesse i rådgivning, supervision og undervisning af personale
  • Har interesse i, og gerne erfaring med projektarbejde og projektstyrring, gerne indenfor sundhedspsykologi
  • Finder værdi i at arbejde tværfagligt og kan samarbejde med forskellige sundhedsprofessionelle
  • Er opsøgende og initiativrig
  • Er god til at skabe relationer
  • Kan samarbejde selvstændigt og udviklingsorienteret
  • Er god til at skabe- og holde overblik over komplekse arbejdsopgaver
  • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner

Løn og ansættelsesvilkår
Vikariatet er normeret til 37 timer og vil strække sig over et år med tiltrædelse 1. april 2020 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Inden endelig ansættelse indhentes referencer. Du bedes oplyse referencer i din ansøgning eller medtage disse til eventuel samtale.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at rette henvendelse til psykolog Kimmie Koch på tlf.: 24 25 51 45 eller til Ledende oversygeplejeske Anna Sofie Lillevang på tlf.:
21 67 92 77 

Ansøgningsfrist er den 20. februar 2020 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. februar 2020.

 

Om Steno Diabetes Center Odense

SDCO blev oprettet som et specialiseret diabetescenter den 1. januar 2018. SDCO er drevet og ejet af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden med mulighed for forlængelse. Centret skal i tæt samarbejde med alle regionens sygehuse samt kommuner og praktiserende læger varetage behandlings- og udviklingsopgaver for personer med diabetes fra hele Region Syddanmark. SDCO er pt. under opbygning og forventes at være fuldt etableret ultimo 2022, hvor centret samtidig flytter ind i nye fysiske rammer på nyt OUH. Indtil de nye fysiske rammer står klar, bliver centret drevet fra midlertidige rammer på Odense Universitetshospital.

Du kan læse mere om Steno Diabetes Center Odense på OUH´s hjemmeside samt i drejebogen for Steno Diabetes Center Odense.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    209975
  • Quick-nr.
    387089
  • Indrykningsdato
    21-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Indgang 112, 5. sal, Kløvervænget 6, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    209975
  • Quick-nr.
    387089
  • Indrykningsdato
    21-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.