Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Er der en neurologisk sygeplejerske gemt i dig?

Neurologisk Afdeling søger en sygeplejerske til fast stilling pr. 1. marts 2020 eller efter aftale, 32/37 timer ugentligt i blandede vagter, med arbejde hver 3. weekend i 8-timers vagt. Nyuddannede sygeplejersker er velkomne til at søge.

N31 er et neurologisk sengeafsnit, der udreder og behandler patienter med neurologiske sygdomme – både almene sygdomme i hjerne og nervesystem, såvel som mere specialiserede sygdomme.

Som sygeplejerske på neurologisk afdeling opnår du kompetencer indenfor den basale sygepleje, men i særdeleshed også inden for den pallierende, komplekse og neurologiske del af sygeplejen.

Du oparbejder ligeledes færdigheder indenfor den mere instrumentielle del, såsom sondeanlæggelse, PVK-anlæggelse, A-punkturtagning, blodprøvetagning, engangskatherisation, C-PAP-behandling, suturfjernelse m.m.

Du vil få grundig introduktion og oplæring til det neurologiske speciale, som Sygeplejersken med klinisk specialfunktion har ansvar for.

Vi vil gerne have, at du falder godt til i afdelingen, så du får også tilknyttet en mentor. Den fortsatte kompetenceudvikling står Sygeplejersken med klinisk specialfunktion for med udgangspunkt i vores kompetenceudviklingsprogram.

Vi lægger vægt på faglig udvikling, hvilket bl.a foregår i makkerpar, da der her er rig mulighed for sparring og faglig feedback.

Vi holder ”Fredagsfest”, hvor aktuelle faglige emner tages op – her er det typisk læger, der underviser ud fra aktuelle patientcases.

Hver uge holder vi Sygeplejefaglig Refleksion, hvor vi taler om sygeplejen – også om det, der kan være svært. Det er den kliniske vejleder/koordinator, der faciliterer processen.

Et godt arbejdsmiljø betyder meget i en ofte travl hverdag, hvorfor vi bruger ”Time Out” som redskab til at fordele og få overblik over dagens opgaver. Desuden har vi indført ”Prioriteringstrappen” – et redskab, der specielt på travle dage hjælper os med at prioritere opgaverne.

Vi har det godt indbyrdes og er gode til at hjælpe hinanden – også når vagter skal byttes. Vi får at vide, at vi er gode til at tage imod nye kollegaer – det er vi stolte af. Vi har et ”Socialudvalg”, som arrangerer sociale events, da det er vigtigt for os at lære hinanden at kende på en anden måde.

Vores indsats omkring den neurologiske patient er i høj grad præget af tværfagligt samarbejde, hvor alles kompetencer, kreativitet og fleksibilitet er i spil. Vi stiller store krav til os selv i forhold til kvaliteten af det enkelte patientforløb og arbejder vedvarende for, at opgaven omkring patienten er af høj kvalitet. Derfor forventer vi, at du har gode samarbejdsevner og har en ukompliceret kommunikation.

Er du desuden engageret og arbejdsom, og vil du gerne være en dygtig neurologisk sygeplejerske, så skulle du overveje at søge en stilling hos os.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anne Wriedt på tlf. 3863 5204 eller mobil 2448 9375.

Ansøgningsfrist: Mandag den 3. februar 2020, kl. 12.00.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    anne wriedt
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    222568
  • Quick-nr.
    387143
  • Indrykningsdato
    22-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    anne wriedt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    222568
  • Quick-nr.
    387143
  • Indrykningsdato
    22-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.