Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Funktionsleder affektivt afsnit - Psykiatrisk afdeling i Vejle

Har du gnist, vilje og ledelseskraft

Kan du sammen med ca. 30 medarbejdere skabe resultater for patienter med affektive lidelser? Er du i stand til at indgå i et tæt samarbejde med ledelses kollega, og evner du tydelig personaleledelse?  Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til jobbet som funktionsleder på affektivt afsnit, Psykiatrisk afdeling Vejle.

Vores affektive afsnit blev i 2017 etableret som et dobbelt afsnit med én ledelse. Vi ønsker nu at styrke den nære ledelse og sikre synlig ledelse med tættere relation til medarbejdere og opgaven. Derfor opdeles afsnittet i to selvstændige enheder med hver 15 døgnpladser og med hver sin leder. Der vil fremover forsat være tæt samarbejde mellem de to affektive afsnit samt samdrift i aften og natte timer. Dette fordrer tæt koordinerende samarbejde mellem de to funktionsledere.

Om jobbet:  

Dit primære ansvar som funktionsleder er: 

  • Personaleledelse af ca. 30 tværfaglige medarbejdere. 
  • Sikre den daglige drift.
  • Sikre et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på sygefravær, rekruttering og fastholdelse af kompetent personale.
  • Sikre at afsnittet løser sin kerneopgave. 
  • Understøtte den faglige udvikling i afsnittet.

Vi tilbyder en stilling med stor indflydelse og udviklingsmuligheder:

  • Du får mulighed for, i tæt samarbejde med personale og ledelseskollega, at udbygge et afsnit med tæt ledelseskontakt.
  • Psykiatrisk afdeling i Vejle lægger stor vægt på samarbejde på tværs af sektorer, for at sikre det optimale patientforløb. Du vil indgå i dette samarbejde, og have mulighed for at afprøve forskellige samarbejdsformer på tværs af sektorer, med udgangspunkt i den enkelte patient.
  • Du vil blive en del af afdelingens kompetente og erfarne funktionsledergruppe. Du vil blive tilknyttet en mentor det første år.
  • Endvidere vil du deltage i sygehuset ledelsesudvikling, hvor du vil starte op i et forløb efterår 2020.  Herudover forventes det, at du vil gennemføre uddannelse i den Syddanske Forbedringsmodel for ledere.

Der arbejdes kontinuerligt med kvalitetsudvikling og aktuelle udviklingsspor;

  • Reduktion af tvang, hvor der er fokus på Safeward, og udvikling af nye tiltag/kompetencer til patienter med selvskadende adfærd.
  • Udskrivningsprocesser, med afsæt i den Syddanske Forbedringsmodel arbejdes der med udvikling af det sammenhængende patient forløb til ambulant behandling og kommunal indsats. 

Hvem er du?

  • En person med stærk og troværdig ledelsesprofil, som kan sætte retning og træffe beslutninger, og evner at følge op. 
  • En leder, der kan skabe professionelle relationer og, som evner at kommunikere klart og tydeligt.  
  • En leder der evner at inddrage medarbejdere i løsninger.
  • Vi forventer, du har en relevant sundhedsfaglig baggrund, suppleret med efter- og videreuddannelse i ledelse, eller praktisk erfaring inden for ledelse.  
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til psykiatri. Vigtigst af alt er, at du har lyst til ledelse og evner at motiverer og engagerer medarbejdere.  

Om Psykiatrisk afdeling Vejle:

Affektivt døgnafsnit er en del af Psykiatrisk afdeling Vejle. Afdelingen består af tre lokalpsykiatriske Centre henholdsvis i Kolding, Fredericia og et i Vejle, samt døgnafsnit, affektivt afsnit (2 x 15 pladser), psykoseafsnit (30 pladser), ældrepsykiatrisk afsnit (16 pladser) et afsnit for de særlige pladser (15 pladser) med rehabiliterende tiltag og PAM (psykiatrisk akut modtagelse) med 8 pladser.  

Yderligere information: 

Såfremt du ønsker stillingen uddybet kan du rette henvendelse til  

Oversygeplejerske Peter Jezek, tlf. 2053 5685 / Peter.jezek@rsyd.dk  

Løn- og ansættelse 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst.  

Ansøgningsfrist: 

Fristen for at søge stillingen er søndag d. 26. januar 2020. 

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag d. 29. januar 2020. 

Inden samtalen vil du blive bedt om at udfylde en test som vil indgå i ansættelsessamtalen. 

Psykiatrisk afdeling Vejle er en røgfri arbejdsplads.

  

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Kontaktperson
    Linda Myllerup
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    209612
  • Quick-nr.
    387207
  • Indrykningsdato
    23-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Linda Myllerup
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2020
  • Regionens jobnr.
    209612
  • Quick-nr.
    387207
  • Indrykningsdato
    23-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    26-01-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.