Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til fortrinsvis dag og aftenvagter på retpsykiatrisk afsnit R2

Godt kollegaskab, erfarne kollegaer og fokus på din sikkerhed - Lyder det attraktivt? Så er lukket retspsykiatrisk afsnit R2 på Psykiatrisk Center Sct. Hans måske noget for dig.

R2 arbejder med patienter, der foruden deres sindslidelse også har en retspsykiatrisk foranstaltning og ofte en misbrugsdiagnose. Tilgangen til patientbehandlingen bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi i samarbejde med patienten kan gøre en forskel.

Pleje og behandling af vores 9 patienter er recovery-orienteret og sker på baggrund af en kognitiv terapeutisk referenceramme. Vi har stor fokus på struktur i dagligdagen og aktiviteter er en stor del af behandlingen både på og udenfor afdelingen.

Som team arbejder vi målrettet på at holde medarbejdertrivslen høj, samt holde den faglige udvikling ved lige.
 

På R2 kan vi tilbyde:

  • Et udviklingsorienteret og struktureret afsnit.
  • Et afsnit med kontaktpersonsordning bestående af et bredt udvalg af faggrupper (sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialpædagoger).
  • En inkluderende positiv medarbejdergruppe.
  • En synlig daglig ledelse der vægter åbenhed, dialog og tillid.
  • En leder og medarbejdergruppe der er gode til at se muligheder frem for begrænsninger.
     

Vores ønsker til dig:

  • Du vil arbejde tværfagligt med fokus på moderne psykiatriske pleje og behandlings-principper.
  • Du er kreativ i patienttilgangen og formår at inddrage den somatiske viden i vurderingen af patienten.
  • Du vil gerne arbejde med kognitiv miljøterapi.
  • Du er god til at opholde dig i og håndtere konfliktfyldte situationer.
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32-37 timer i fortrinsvis dag og aftenvagter med vagt hver anden weekend af 8 timers varighed eller på sigt hver 3 weekend 12 timer. Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. marts 2020 eller snarest derefter.

I forbindelse med ansættelse, skal vi indhente 1 reference, hvoraf den bør være fra nuværende nærmeste leder.

Region Hovedstadens Psykiatri er fra den 1. januar 2020 en ”røgfri arbejdsplads”, da vi gerne vil støtte op om din og dine kollegaers sundhed.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via link senest onsdag den 5. februar 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

Mere information: Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tilmize Aydemir på tlf 24 98 25 93 eller på e-mail: tilmize.aydemir@regionh.dk. Du kan også ringe til afdelingen på tlf. 38 64 22 21 og tale med assisterende afdelingssygeplejerske Julie Rathmann.

Du kan læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tilmize Aydemir
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222593
  • Quick-nr.
    387212
  • Indrykningsdato
    23-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tilmize Aydemir
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222593
  • Quick-nr.
    387212
  • Indrykningsdato
    23-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.