Lægesekretær til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Herning i 1-årigt vikariat
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Herning søger vi en lægesekretærkollega i 1-årigt vikariat. Stillingen er på 37 timer/ugen og er ledig til besættelse fra 1. marts 2020 eller efter nærmere aftale.BUA er fordelt på 3 matrikler, Herning – Viborg – Skejby, hvor vi blandt andet beskæftiger læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver, lægesekretærer, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter.
I stillingen varetager du sammen med dine 9 øvrige sekretærkolleger bl.a. booking af patientforløb, modtagelse af patienter og pårørende, indgående telefonopkald fra patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere.
Du bliver en del af en kompetent og faglig stærk lægesekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver samt indgår i et tæt tværfagligt samarbejde.
Der kan indimellem forekomme journalskrivning.
Jobprofil for stillingen
Vi tilbyder
- et godt tværfagligt samarbejde, herunder med sekretærkollegaer i hhv. Skejby og Viborg
- godt arbejdsmiljø og med vedvarende fokus herpå
- åbenhed overfor initiativer og gode idéer til optimering af fx opgaveløsning
- afvekslende arbejdsopgaver
- mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling
- et spændende job på en arbejdsplads i stadig udvikling
- et kompetent sekretærteam
Du er
- uddannet lægesekretær, engageret og brænder for faget og dets muligheder
- positiv og har lyst til tværfagligt samarbejde
- rutineret bruger af Midt-EPJ og Office pakken
- fortrolig med forløbsbooking, dog ingen betingelse
- klar til at tage nye udfordringer op
- interesseret i at arbejde med forandringsprocesser
- fleksibel i opgaveløsning og god til at prioritere i en travl hverdag
- fleksibel med hensyn til arbejdstid, p.t. i tidsrummet 08.00 - 16.00.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte koordinator/lægesekretær Anette Holm Toft på tlf. 2028 8839, mail: anette.holm.toft@vest.rm.dk eller ledende lægesekretær Hanne Lauritsen på tlf. 2042 1878, mail: halait@rm.dk
Funktionsbeskrivelse kan ses ved at klikke her, eller rekvireres hos Rikke Vad, mail: rikvad@rm.dk.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside:
www.bua.rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ifølge HK's gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: den 9. februar 2020
Samtaler finder sted torsdag den 20. februar 2020 i BUA, Skolegade 75, 7400 Herning
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Yvonne Nielsen på tlf. 2162 1256.
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social og varetager en tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt også voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen.
Vores personale samarbejder på tværs af enheder og matrikler. I alt består BUA af 8 enheder fordelt i Skejby, Viborg og Herning. Den overvejende del af vores behandling sker ambulant. De 4 hovedområder vi dækker er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Størstedelen af personalet udgøres af professionelle behandlere, såsom læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Årligt startes ca. 4000 nye patientforløb, og der er kontakt med 6300 unikke cpr.nr. Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og har 562 medarbejdere.
Der er i alt ansat 70 lægesekretærer i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, heraf ca. 8 elever i udveksling med somatikken.
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Skolegade 75, 7400 Herning -
Kontaktperson
Hanne Lauritsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2020 - Regionens jobnr.
21282 - Quick-nr.
387280 - Indrykningsdato
24-01-2020 -
Ansøgningsfrist
09-02-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×