Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Ansvarsbevidst social- og sundhedsassistent med en særlig interesse for det psykiatriske speciale til intensivt afsnit i Hillerød

Er du god til at holde overblikket i pressede situationer? Motiveres du af tværfagligt samarbejde om behandlingsforløb? Og kunne du tænke dig at blive en del af erfarent og fagligt stærkt team?

På Psykiatrisk Center Nordsjællands afsnit 2320 er vi på udkig efter vores nye kollega – Måske det er dig?

Afsnit 2320 er et intensivt voksenpsykiatrisk afsnit, som modtager patienter fra hele Nordsjælland med et særligt behov for intensiv behandling, observation og sygepleje.
 

Lidt om målgruppen og vores behandlingstilgang

Vores målgruppe er hovedsagelig patienter, som er lidende af psykoser, depression, kriser, misbrug, og personlighedsforstyrrelser, samt en del patienter med retslig status.

Behandlingen og sygeplejen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang til behandling og rehabilitering, hvor inddragelse af patienter og pårørende er i centrum. Som en anden væsentlig del af behandlingen tilbydes kognitiv adfærdsterapi.
 

Dine opgaver som social- og sundhedsassistent på 2320

Din kerneopgave bliver relations arbejde, behandling og pleje af patienterne på afsnittet med udgangspunkt i deres ønsker og behov. I den forbindelse får du ansvaret for finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for.

I tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer vil du desuden komme til at arbejde med:

  • Beroligende metoder og deeskalerende teknikker
  • Miljøterapi og meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
     

Vi søger en kollega der:

  • Har lyst og interesse for at arbejde med psykiatriske speciale
  • Er god til at bevare overblikket - også i pressede situationer
  • Er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er god til at arbejde sammen med andre
  • Har lyst til at udvikle sig både faglig og personligt

Retspsykiatrisk erfaring er et plus, men ikke et krav.
 

Vi tilbyder:

  • Et fagligt og socialt velfungerende afsnit med få udskiftninger, og hvor der er rig mulighed for sidemandsoplæring af en erfaren kollega
  • En spændende arbejdsplads hvor du forventes at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle en forbedringskultur.
  • Medbestemmelse ved vagtplanlægning
  • Kognitiv supervision i afsnittet som led i den fortsatte implementering af kognitiv adfærdsterapi
  • Undervisning af hele personalegruppen, med fokus på kognitiv adfærdsterapi, safewards, recovery, nedbringelse af tvang, deeskalering, psykofysisk træning o.l.
     

Faglig udvikling og din sikkerhed betyder meget for os

Afsnit 2320 arbejder som resten af centret også med LEAN-metoden til udvikling af systematiske løbende forbedringer, samt safewards til nedbringelse af tvang. Derudover har vi fået et interventionsteam, bestående af en vedligeholdelses instruktør, der underviser og vejleder i psykofysisk træning, samt deeskalerings teknikker.


En lille hilsen fra afdelingssygeplejerske Charlotte  

”Jeg har den fornøjelse at være afdelingssygeplejerske for en stærk, stabil og humørfyldt personalegruppe med mange års erfaring.

Som leder har jeg et stort fokus på medarbejdernes velvære og det gode arbejdsmiljø. Dertil lægger jeg meget vægt på vidensdelingen og det tværfaglige samarbejde. Jeg deler meget gerne ud af mine erfaringer – og modtager gerne, når andre vil dele deres erfaringer. I min optik er dette nemlig med til at skabe det fællesskab og den respekt og tryghed, der er på vores afdeling.

Er dette nogle værdier du deler, så glæder jeg mig meget til at høre fra dig.”
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32-37 timer i skiftende vagter med arbejdsweekend hver anden weekend. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst

Region Hovedstaden indførte pr 1. januar 2020 ”røgfrie arbejdspladser”. Det vil sige, at det fra års­skiftet ikke længere er tilladt at ryge i arbejdstiden.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Kirkegaard Petersen på telefon 38 64 32 40. Du er også velkommen til at besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Søg via link senest mandag den 10. februar 2020 kl. 12. Du bedes uploade en motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 8.

Du kan høre og læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Charlotte Kirkegaard Petersen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222641
  • Quick-nr.
    387311
  • Indrykningsdato
    24-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Charlotte Kirkegaard Petersen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222641
  • Quick-nr.
    387311
  • Indrykningsdato
    24-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.