Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde

Har du blod på tanden og ønsker at prøve noget nyt? Søges: 2 sygeplejersker til Hæmatologisk afd., Afsnit L, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

 

Kære Sygeplejerske

Vil du gå foråret i mødet sammen med os?

Kunne du tænke dig at vide, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud hos os i lymfomafsnittet? Og hvad hæmatologi egentlig er for noget? Så kig med herunder hvor Julie fortæller om vores afdeling, tjek vores instagram profil @haematologiskafsnitL og/eller læs videre…

https://regionsjaelland.23video.com/bliv-sygeplejerske-pa-haematologisk

En ganske almindelig dagvagt hos os…

Som sygeplejerske vil en almindelig arbejdsdag hos os begynde med at du vil møde en flok dedikerede, glade og omsorgsfulde kolleger. Det er super vigtigt at gå på arbejde og møde sammenhold og engagement, da det netop er med til at forme resten af dagen, arbejdsmiljøet er derfor noget vi vægter meget højt.

Efter morgenrapporten vil patienterne blive fordelt mellem personalet. Her vil der skelnes til kompetencer, patientens behov, kontinuitet og hvad der giver mening i forhold til dagens program og planlægning. Vi har erfaret at tildelt patientpleje/helhedspleje er en tilfredsstillende og motiverende måde at arbejde på, og det går hånd i hånd med vores intention om, at patienten og de pårørende er i centrum igennem hele forløbet. Den personcentrerede tilgang til patienterne var bl.a. afgørende for at vi i 2018 vandt ”Patienternes pris”. Desuden ved vi også hvor vigtigt det er at arbejde i makkerpar. Ordningen med makkerpar fremmer læring og refleksion, og understøtter den mindre erfarne sygeplejerske i beslutningsprocesser, prioritering og struktur. Både sygeplejersker, sosu-assistenter og sygeplejestuderende fordeles i mindre grupper, hvorfra man planlægger dagens arbejde.

Herefter udføres opgaver som; madservering, personlig pleje, og udlevering af medicin. Vi har, for at frigive flere ressourcer til sygeplejerskerne, optimere patientsikkerheden og øge kvaliteten, ansat farmakonomer som doserer og administrerer medicin i hverdagen. Dette er en stor succes. Kl. ca 8.45 fremlægger læger og sygeplejersker dagens indlagte patienter, patienter på vores elektive program og de patienter der møder til indlæggelse. Herefter er formiddagen og starten på eftermiddagen fyldt op med kliniske procedurer så som; håndtering af CVK/PVK/sonde/KAD anlæggelse, observation af patienter, håndtering af kemoterapi og meget mere. Dette selvfølgelig ledsaget af bl.a. kommunikation med patient, pårørende og primær sektor. Kl. 13 mødes hele plejegruppen til opsamling. Her får senvagten rapport om alle patienter, vi drøfter udfordrende og svære problemstillinger, og/eller andre faglige eller relevante ting. Ligeledes er det også her at vi har fokus på udvikling og de tiltag der aktuelt er i afsnittet. Her fordeles endvidere praktiske arbejdsopgaver såfremt alle ikke har nået det planlagte.

Dette er kun et lille uddrag af en spændende hverdag hvor vi desuden modtager patienter med påvirket immunforsvar, blodforgiftning og andre mere eller mindre akutte tilstande. Vi har et fantastisk tværfagligt samarbejde og har hele tiden fokus på udvikling og forskning. Som en appelsin i turbanen får vi fra foråret 2020 den kendte sygeplejeforsker, Professor Brendan McCormack, i et gæsteprofessorat i hæmatologisk regi. Han skal inspirere os til at få implementeret mere af den personcentrerede sygepleje, hvilket vi ser frem til.

Hvad betyder noget for os?

  • At vi kan tilbyde supervision ved afdelingens psykolog

  • At vi kan tilbyde refleksion ved afdelingens kliniske sygeplejespecialist

  • Afdelingen har i 2017 fået tildelt midler fra Kræftplan IV midler til at facilitere og udvikle på det stigende fokus der er på "Unge og Kræft". Dette til gavn for hele Region Sjælland. Det har fået en enorm succes - tjek det ud på Instagram @mod.kraeft.

  • Et inspirerende og spændende arbejds- og læringsmiljø, med muligheder for personlig og faglig udvikling og uddannelse

  • Et grundigt og tryghedsskabende kompetenceudviklings program med bl.a. Hæmatologisk Kursus l, II og III. Vi lægger især vægt på ugentlige samtaler baseret på individuelle mål og  skræddersyede forløb
  •  
  • Vi tilbyder kursus i medicinsk kræftbehandling, hvilket primært indebærer administration af kemoterapi. Kurset er et teoretisk E-learningskursus og afdelingen har hertil et praktisk oplæringsprogram
  •  
  • Nogle dejlige engagerede kolleger der brænder for hæmatologien, et godt arbejdsmiljø og en synlig ledelse

Hvad ønsker vi os?

  • To nye kolleger, unge som gamle, erfarne eller uerfarne.

  • Kolleger som er nysgerrig og har gå-på mod

  • Kolleger der vægter god humor og godt samarbejde højt.

 

Synes du ovenstående lyder spændende, har lyst til at sende os en ansøgning eller har du lyst til at kigge forbi til en kop kaffe, så kontakt os! Timeantallet er vi fleksible med, så måske er det noget for dig hvis du ønsker en deltidsstilling? 32/37 timer pr. uge, hver 3 weekend, skiftende vagter, dog fortrinsvis 2 holdskift.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme og besøge os; Afdelingssygeplejerske Tina Scharbau Bøtcher, 47 32 48 20 eller souschef Kristine Tang, 47 32 48 62.

Ansættelsessamtaler holder vi løbende - påregner ansættelse pr. 1.3. .2020 eller efter aftale.

https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Afdelinger/haematologi/ambulatorier-og-afsnit/Sider/haematologisk-sengeafsnit.aspx

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tina Bøtcher
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    008452
  • Quick-nr.
    387464
  • Indrykningsdato
    28-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tina Bøtcher
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2020
  • Regionens jobnr.
    008452
  • Quick-nr.
    387464
  • Indrykningsdato
    28-01-2020
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.