Region Midtjylland

Onkologien

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Overlæge/afdelingslæge, Onkologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest

Har du ambitionerne, så har vi mulighederne.

Her i Vest er vi kendt for at holde ord, og vi trives med at gøre tingene i dag frem for at
vente til i morgen. Så jo, vi har travlt, og det får du med garanti også som ny overlæge/afdelingslæge på Onkologisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest.

Til gengæld tør vi garantere, at du får nogle helt unikke muligheder for at udvikle dig
fagligt og personligt i nogle rammer, som mange vil misunde dig. Først og fremmest
fordi du bliver en del af et fagligt miljø, hvor du får mulighed for at præge, hvordan vi
bygger videre på det, som i dag er et stærkt fundament for et regionalt kræftcenter i
Vest.

Vi er optageområde for 516.000 patienter i det midt- og vestjyske og har senest fået
tilført patienter fra andre hospitaler i regionen. Blandt andet patienter med ikke
småcellet lungekræft, der tidligere blev behandlet i Århus og senest alle onkologiske
patienter fra Viborg til behandling i Onkologihuset i Herning.

En volumen helt i tråd med regionens specialeplan og byggesten til visionen om et
kræftcenter i Vest. Et kræftcenter der skal skabe og udnytte en faglig synergi i større
skala og skal rustes til at kunne aflaste det specialiserede kræftcentret i øst på Århus
Universitetshospital.

Med ibrugtagningen af et nyt og moderne onkologihus har vi i de seneste par år
arbejdet målrettet på at virkeliggøre denne vision, og med opstarten af en række
forskningstiltag, blandt andet i samarbejde med hospitalets PET-center om
lungecancerpatienter, lægger vi hver dag nye sten til visionen.

Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø og deltager i uddannelsen af speciallæger på både introduktions- og hoveduddannelsesniveau.

Lige nu mangler vi en overlæge/afdelingslæge som dig til at indgå i vores grupper, hvor du i samarbejde med de andre læger i gruppen får ambitioner og handling til at gå op i en højere enhed.
En overlæge/afdelingslæge som allerede i dag kan få øje på mulighederne ved at hele kræftbehandlingen i Vest meget snart samles under samme tag i Regionshospital Gødstrup.

Via videokonferencer får vi i dag rigtig god og nødvendig sparring med kolleger fra
andre hospitaler og specialer, og med stråleterapien fra Århus i underetagen i vores
flotte onkologihus, er vi også i hverdagen tæt på universitetshospitalet.

Grundlæggende har vi en tro på, at et åbent og tillidsfuldt samarbejde er nøglen til, at vi
hver dag kan gøre tingene lidt bedre, og hos os er der ikke langt fra tanke til handling.

Vi tilbyder dig en organisation, der sætter patienten først, hvor samarbejde og
omgangstone er let og ligefrem.

Vagt: Overlægen kan på sigt indgå i nuværende beredskabsvagt, da overlægerne har
vagtdækning fra hjemmet uden for ambulatoriets åbningstider.

Personprofil
Vi forventer, at du
  • Er speciallæge og har dokumenterede kompetencer og erfaring inden for onkologi.
  • Har dokumenteret erfaring og interesse for udvikling af tværfagligt samarbejde.
  • Er fagligt inspirerende og initiativrig.
  • Besidder gode samarbejdsevner.
  • Er serviceminded overfor både patienter og afdelingens samarbejdspartnere.
  • IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Lægelige kvalifikationer
De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den opgavebeskrivelse, der fremgår af
funktions- og opgavebeskrivelsen. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder.
Ved ansøgning til overlægestillingen, skal der gøres opmærksom på at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om:
  • Stillingen i ”stillings- og funktionsbeskrivelsen” på nedenstående link og
  • Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk.
Stillings- og funktionsbeskrivelse Overlæge/afdelingslæge

Lyder det som noget for dig, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Hanne
Linnet på 4020 6602.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og gyldig autorisation.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit
CV.

Ansøgningsfristen er den 4. marts 2020.

Samtaler forventes afholdt i uge 11 eller 12

Tiltrædelse: 1. maj 2020 eller efter nærmere aftale.


Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Mie K. Christensen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    21493
  • Quick-nr.
    387960
  • Indrykningsdato
    05-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Mie K. Christensen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    21493
  • Quick-nr.
    387960
  • Indrykningsdato
    05-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.