Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Lægesekretær i barselsvikariat til Medicinsk afdeling, kardiologisk speciale, Nykøbing F. Sygehus

 

Da en af vores faste lægesekretærer skal på barsel, søger vi en vikar til kardiologisk lægesekretærteam. Du er uddannet lægesekretær eller har anden sundhedsfaglig baggrund (gerne med kardiologisk erfaring).
Vikariatet er pr. d. 11. maj 2020 til 30. august 2020, forventeligt med forlængelse omkring ca. 1 års varighed.                                 

Vi har brug for en kollega, som arbejder ansvarsbevidst, selvstændigt og samtidig vil være en del af vores team på i alt 4 lægesekretærer.

Det er planlagt kardiologisk ambulatorium skal flytte til ny-renoverede lokaler på sygehuset i april 2020.

Arbejdsopgaverne er opdelt og foregår i rotation i forhold til overordnede funktionsområder, f.eks.:

  • Behandling af henvisninger
  • Booking og indkaldelse af patienter
  • Sikring af udrednings- og behandlingsgarantien i henhold til gældende lovgivning
  • Telefonhåndtering og behandling af specialets ambulatorier
  • Som noget nyt, modtagelse af ambulatoriets patienter og med deraf følgende opgaver

Set i lyset af Sundhedsplatformen medfører ovenstående arbejdstilrettelæggelse, at lægesekretærernes faglige kompetencer er i fokus, idet alt ambulant arbejde for den enkelte patient håndteres i én arbejdsgang.

Vi har et godt kollegialt miljø, hvor vi i en god og uformel tone samarbejder med høj arbejdsmoral og respekt for hinanden.

Citater fra lægesekretærerne i teamet:
I kardiologisk team banker vores hjerter for et stærkt teamsamarbejde, og vi har indflydelse på løsning af opgaverne i fællesskab med kollegaerne. ”
”Det er dejligt vores opgaver foregår i rotation, det giver en god variation”.

Citat fra Vivi, arbejdsmiljørepræsentant gennem 25 år og 30 år i afdelingen:
Vi har netop haft besøg af Arbejdstilsynet vedr. psykisk arbejdsmiljø for lægesekretærgruppen i afdelingen. Besøget blev afsluttet med ”en grøn smiley”, som tegn på et godt arbejdsmiljø i afdelingen og vi arbejder konstruktivt hermed

Vi kan tilbyde dig:
En afdeling i fremdrift, hvor du også får mulighed for udvikling.
En dagligdag, der kan være præget af travlhed, men hvor man i fællesskab får løst opgaverne.

Vi giver dig:
Engagerede og løsningsorienterede sekretærkolleger, der har medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og i høj grad er selvledende indenfor teamet.
Arbejdsopgaver der vil være afstemt til dine kvalifikationer, specielt såfremt du har anden sundhedsfaglig uddannelse end lægesekretær.

Dine kvalifikationer:
Du er uddannet lægesekretær, alternativt har en sundhedsfaglig uddannelse.
Kendskab til og erfaring med Sundhedsplatformen og LPR3-modellen foretrækkes.
Kendskab til og erfaring med lovgivningen indenfor udredning- og behandlingsgarantien foretrækkes.
Du skal være klar til at tage (med)ansvar og handle derefter.
Du skal ville det gode arbejdsmiljø og indgå i et team, hvor fagligt og kollegialt samarbejde er nøgleordene.

Der er sammenlagt ca. 40 lægesekretærer i Medicinsk afdeling (Nykøbing og Nakskov), som ved behov bistår hinanden med opgaver på tværs af grenspecialer og teams.
Der er fælles monofaglige såvel som tværfaglige specialemøder.

Om Medicinsk afdeling
Medicinsk afdeling er en af Region Sjællands største medicinske afdelinger med ca. 450 medarbejdere. Vi har 128 senge fordelt inden for specialerne kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, gastromedicin, geriatri og kirurgi. Vi har seks stationære sengeafsnit, et dagafsnit/diagnostisk center (ETUB) og stor ambulant virksomhed inden for grenspecialerne. Afdelingen ledes og udvikles i samspil med vores afsnitsledelser.

Indkaldelse til samtale vil ske pr. telefon fredag d. 28. februar 2020. Samtaler afholdes mandag d. 2. marts om eftermiddagen.
 

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Merethe Jepsen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    11-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008573
  • Quick-nr.
    387986
  • Indrykningsdato
    05-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Merethe Jepsen
  • Stillingstyper
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    11-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008573
  • Quick-nr.
    387986
  • Indrykningsdato
    05-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.