Region Midtjylland

Urinvejskirurgisk Afdeling K

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Uddannet lægesekretær ved Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Vi har rigtig travlt. Derfor søger vi en uddannet lægesekretær primært til vores "Visitation". Stillingen er på 37 timer pr. uge og ledig til besættelse pr. 1. april 2020.

Visitationen er et brændpunkt på Urinvejskirurgisk afdeling, og vi skal leve op til gældende lovgivning og servicemål, hvilket vil være med til at sætte afdelingen helt i front. Vi har ambitioner om at være de bedste inden for ovennævnte områder og har brug for en dygtig lægesekretærkollega, som er stærk på og i visitationsopgaver.

Jobbet
Du vil indgå i et team på fem sekretærer – og vil på lige fod med dine kolleger være ansvarlig for Visitationsenheden. I dit daglige arbejde og kontakt med patienterne forventer vi, at du  bidrager til innovation og udvikling af faget.

Kerneopgaverne i Visitationen vil typisk være
  • forvisitering af henvisninger - således at lægerne i afdelingen har let ved at visitere
  • booking og indkald af nyhenviste benigne patienter
  • sikre korrekt omvisitering til andre hospitaler/privathospitaler
  • daglig stor telefonisk kontakt med patienter, privat praktiserende læge m.fl.
  • vedligehold af breve m.m. i EPJ
  • skrivning af visitationsnotater og øvrige notater

Personprofil
Du skal være uddannet lægesekretær - med
  • positiv tilgang til opgaver, patienter og kolleger
  • højt fagligt engagement og ansvarlighed - og ansvar i dine daglige gøremål
  • godt humør
  • lyst til at tage medansvar for at sikre det gode arbejdsmiljø
  • evnen til at trives i pressede situationer
  • gode kommunikative evner - også i forhold til samtale med patienten
  • grundigt kendskab til EPJ og gerne til RIS (ikke et krav)
  • grundigt kendskab til udredningsret, behandlingsgaranti og registrering af ventestatus

Vi tilbyder
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
  • god oplæring og mulighed for at stille mange spørgsmål
  • tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige medarbejdere
  • høj grad af indflydelse og frihed i opgaveløsningen 
  • fastlagte sekretærmøder i såvel hele gruppen som i de enkelte teams

Din daglige arbejdstid vil ligge mellem kl. 7.30 - 16.00  efter nærmere aftale med nærmeste leder og kolleger. Stillingen er med lørdagsvagter i tidsrummet kl. 8 - 14 ca. hver 9. lørdag samt senvagter i hverdagene til kl. 17 i omfanget 2-3 vagter om måneden.
 
Interesseret
Yderligere information om stillingen fås hos lægesekretær Susanne Mathiasen på 7846 1103 eller hos oversygeplejerske Bodil Clemensen på 2328 1654.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Hanne Rasmussen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21544
  • Quick-nr.
    388245
  • Indrykningsdato
    10-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Hanne Rasmussen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21544
  • Quick-nr.
    388245
  • Indrykningsdato
    10-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.