Sygeplejerske til afsnit for ældresygdomme - 2 Slagelse Sygehus
Er du sygeplejerske, der ønsker en alsidig afdeling med komplekse patientforløb og med fokus på sygeplejen? Ønsker du at gøre en forskel for den sårbare patient? - så er det netop dig, vi står og mangler.
Vi søger en sygeplejerske, der kan starte hos os pr. 1. april 2020 eller efter aftale. Du kan arbejde 32 eller 37 timer pr. uge efter eget ønske og med vagt hver 2. eller 3. weekend.
Kerneopgaven
Geriatriske patienter er ældre medicinske patienter med komplekse problemstillinger i form af mange samtidige sygdomme, stort medicinforbrug, funktionstab, lav egenomsorgskapacitet og med brug for hjælp af primær sektor i dagligdagen.
Om os
Sengeafsnittet har 22 senge og er organiseret i 3 teams. Plejepersonalet på sengeafsnittet består af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I hverdagen arbejder vi meget tæt sammen for at tilbyde patienterne den bedst mulige pleje og behandling. Vi har ligeledes et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger, og tilsammen anlægger vi det geriatriske perspektiv på patienterne. Koordinationen af indsatser sikres ved daglige tværfaglige tavlemøder med fokus på den enkelte patients behandlingsplan. Herudover sikres det sammenhængende patientforløb ved løbende og tæt kontakt til hjemmeplejen.
Vi er en blandet plejegruppe på ca. 32 personer, nogle med mange års erfaring, nogle med få år og andre helt nyuddannede. Vi er glade for vores arbejde, vore patienter og vore kolleger og søger en sygeplejerske, der ønsker at dele dette med os.
Om dig
Vore patienter har brug for engagerede og dygtige plejepersonaler, som arbejder selvstændigt, omsorgsfuldt, effektivt og kvalitetsbevidst. Du skal se det som en udfordring at arbejde med vanskelige og komplekse patientforløb, samt have stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende.
For at ovenstående skal kunne udfolde sig, er det væsentligt, at have fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø. Du skal derfor gøre dit bedste for at bidrage til dette. Du skal vise initiativ og have en positiv indstilling til dit arbejde og dine arbejdsopgaver og være indstillet på at bidrage til hjælpsomhed overfor kolleger og imødekommenhed overfor patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
Du får bl.a.
En modulopbygget introduktion over ca.2 måneder med tilknyttet kontaktperson. Herefter vil der ske en løbende kompetenceudvikling bl.a. via SKILLS.
Du får muligheden for at arbejde med komplekse sygeplejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere.
Du får engagerede kollegaer, der har et stærkt fagligt sammenhold. Der brænder for arbejdet med den geriatriske patient.
Kontakt
For yderligere information om afdelingen og/eller stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lisbet Kristensen på telefon 30 58 04 34 eller souschef Lisa Hansen, 58 55 95 18.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 08.03.2020 kl. 12.
Ansættelsessamtaler finder sted løbende eller snarest efter ansøgningsfristen.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 2 F, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Lisbet Kristensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2020 - Regionens jobnr.
008661 - Quick-nr.
388442 - Indrykningsdato
17-02-2020 -
Ansøgningsfrist
08-03-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vi leder efter Ansvarshavende sygeplejersker, der vil være med til at åbne de nye sengeafsnit i den regionale retspsykiatri og på Sikringen i Slagelse, Retspsykiatrien, Psykiatrien Region Sjælland, eller vil ansættes i et af de eksisterende afsnit
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
29-04-2024 -
Sygeplejerske til Gynækologisk sengeafdeling og ambulatorium, Sjællands universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Sygeplejerske til Anæstesiafsnittet, Sjællands Universitetshospital , Nykøbing F.
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Sygeplejerske søges som klinisk kontaktperson i OPUS til Distriktspsykiatrien Maribo, Psykiatrien Syd (GENOPSLÅET)
Psykiatrien | Kidnakken 12, 4930 Maribo
SygeplejerskeOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Vil du lede og udvikle det brede, medicinske område?
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024