Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Søger du høj faglighed, grundighed og fokus på patienten i et team med et godt sammenhold? Søg en stilling i ITA3

Nu har du muligheden for at prøve kræfter med det intensive speciale. Vi søger sygeplejersker til fast stilling.

ITA 3 er et velfungerende multidisiplinært intensivt afsnit i Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V. Kerneopgaven er at yde basal og højteknologisk intensiv behandling- og pleje til kritisk syge patienter fra OUH og Region Syddanmark.

Kendetegnende for ITA 3 er faglig stolthed, udvikling, primær sygepleje og et fantastisk kollegialt sammenhold. Herunder et engageret og kompetent personale med en bred sammensætning i forhold til alder og anciennitet, hvor der er fokus på samarbejde og trivsel.

ITA 3 arbejder ud fra fælles værdigrundlag, som er retningsgivende for sygeplejen. Vi arbejder ud fra en høj sygeplejefaglig profil, hvor omhyggelighed, ansvarlighed og opmærksomhed er elementært. Ligeledes er den enkelte sygeplejerskes evne til at udvise ro, omsorg og empati værdsat. I ITA 3 yder vi en patientcentreret sygepleje af høj kvalitet.

Med en stilling i ITA 3 får du:

  • Struktureret oplæringsforløb med en individuel tidsramme, hvor du er tilknyttet to kontaktsygeplejersker. Perioden tilpasses efter dine kompetencer og erfaring.
  • Oplæringsperioden indbefatter 7 teoridage og 4 opfølgningsdage med bl.a. simulationstræning.
  • Faglig opfølgning og trivselssamtaler.
  • Stor indflydelse på arbejdstidsplanlægning i MINTID.
  • Arbejder hver 2. weekend i 8,5 timers vagter eller hver 3. weekend i 12.15 timers vagter samt 12 vagter på 6 uger.
  • Godt arbejdsmiljø og fællesskab med plads til den enkelte, hvor tillid og retfærdighed er centrale nøgleord. Vi samarbejder om den daglige pleje, hvor du både vil opleve at du aldrig er alene, og altid har en at sparre med.
  • Mulighed for indflydelse og udviklingen af sygeplejen i ITA 3

Hvad kendetegner dig?

  • Du har lyst at prøve kræfter med det intensive speciale.
  • Du prioriterer sygepleje på højt fagligt niveau, er interesseret i kontinuerlig faglig og personlig udvikling.
  • Du besidder højt engagement og selvstændighed.
  • Du kan bevare overblikket i akutte situationer.
  • Du har fokus på kerneopgaven og ønsker at løse den på bedst mulig vis, både mono- og tværfagligt.
  • Du tager ansvar for egen læring og udvikling.

 

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Henrik Hybel på telefon 6541 5268.
 
Ansøgningsfrist: mandag den 2. marts 2020
Ansættelsessamtaler: Løbende

Referencer og børneattest indhentes ved  evt.ansættelse.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Sys Valentin Clausen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210333
  • Quick-nr.
    388472
  • Indrykningsdato
    17-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Sys Valentin Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210333
  • Quick-nr.
    388472
  • Indrykningsdato
    17-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.