Kliniske assistenter søges til Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Holbæk Sygehus
Kliniske assistenter søges til Enheden for Overvægtige Børn og Unge
Har du lyst til at prøve kræfter med klinisk forskning? Og har du samtidig lyst til at være en del af en veletableret forskningsgruppe med et godt kollegialt samarbejde på tværs af flere faggrupper? Vi søger to dygtige og engagerede kliniske assistenter til 1-årige ansættelses-forløb med mulighed for fortsættelse i ph.d.-forløb. Stillingerne ønskes besat per 01.05.20 eller hurtigst muligt herefter.
Enheden for Overvægtige Børn og Unge
Enheden for Overvægtige Børn og Unge holder til på Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus. Enheden er en behandlingsklinik for børn og unge med overvægt, som blev grundlagt i 2008 af overlæge i pædiatri samt forskningslektor Jens-Christian Holm. Enheden fokuserer på effektivt at behandle overvægt og dets relaterede komplikationer hos børn og unge, samt på at belyse de medicinske, psykiske og sociale konsekvenser af denne sygdom.
Udover stærke og veldokumenterede behandlingsresultater er Enhedens styrke en bred og systematisk dataindsamling, som har fundet sted kontinuerligt siden 2008. I databasen er indsamlet informationer på 3000 børn og unge i behandling for overvægt samt 3685 raske kontrolbørn.
Den omfattende dataindsamling danner grundlaget for en lang række forskningsaktiviteter, som inkluderer post-docs, ph.d.- og forskningsstuderende samt øvrige forskningsmedarbejdere, der arbejder tæt sammen med behandlingsdelen.
Om jobbet
Du/I vil blive tilknyttet udviklingen af et stort Follow-up studie, som har til formål at indsamle relevante data på mange af de børn og unge som allerede har været i behandling i Enheden, eller som tidligere har deltaget i vores kontrolgruppe. Vi vil således etablere et stort forskningsmateriale, der bl.a. vil danne grundlag for flere interessante Ph.D.-studier.
Vi leder efter nogen som
-
Er færdiguddannede læger, evt. med ret til selvstændigt virke
-
Har interesse for at arbejde med børn og unge
-
Er engagerede, kvikke og hårdtarbejdende
-
Bidrager til et stærkt kollegialt samarbejde, og som kan se fordelen i at løfte i flok
-
Synes det er sjovt at have mange bolde i luften
Vi tilbyder
-
En grundig introduktion til klinisk forskning
-
Mulighed for fortsættelse i et ph.d.-forløb
-
En fagligt og socialt stærk arbejdsplads
-
Et fleksibelt og varierende arbejdsliv
-
Mulighed for selv at have stor indflydelse på udvikling af forskningsprojekter
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Yngre Læger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Hvis du vil vide mere
Kontakt Læge Johanne Lind Plesner
Tlf: 31 48 85 64
E-mail: jodo@regionsjaelland.dk
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning med relevante bilag inkl. CV senest d. 3. Marts 2020.
Samtaler aftales individuelt.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Johanne Plesner - Stillingstype
- Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2020 - Regionens jobnr.
008676 - Quick-nr.
388536 - Indrykningsdato
18-02-2020 -
Ansøgningsfrist
03-03-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×