Region Sjælland

Region Sjælland

Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk

Introduktionsstilling i arbejdsmedicin

 

 

Har du lyst til at finde ud af om arbejdsmedicin er specialet for dig, har du nu en spændende mulighed.

Vi søger en introduktionslæge pr. 1. maj 2020 eller efter aftale - også gerne 1. april, hvis du har mulighed for det.

Hvornår skal man søge en I-stilling i arbejdsmedicin?

Hvis du har lyst til at arbejde med patienter i et helhedsorienteret perspektiv, hvor patienterne ses og rådgives i sammenhæng med deres arbejdsmiljø og det omgivende samfund, og hvor ikke kun sygdommen er i centrum.

Vores hovedopgaver er at medvirke til at forebygge arbejdsbetingede sygdomme, samt at rådgive og støtte patienten mhp. arbejdsfastholdelse samt at medvirke til at forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet.

I patientarbejdet vurderes det, om der er sammenhæng mellem arbejdsmæssige (af og til miljømæssige) påvirkninger og patientens sygdom, og det kommer er også vigtigt at rådgive og støtte patienten om den fremtidige arbejdssituation.

Arbejdet indebærer også besøg på arbejdspladser og samarbejde med fagforeninger og andre interessenter, og kræver således interesse for samarbejde og formidling.

Vi udreder og rådgiver patienter med sygdomme inden for et bredt spektrum: bevægeapparatsygdomme, psykiske lidelser, lungelidelser, hudlidelser, nervelidelser m.m.
Udover patientarbejdet er der også mulighed for andre spændende arbejdsopgaver på afdelingen som beskrevet nedenfor.

Ansættelsen tæller 12 måneder i speciallægeuddannelsen til arbejdsmedicin.

Hvem er vi?

Arbejds- og socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus huser både arbejdsmedicin og socialmedicin, i øvrigt som den eneste afdeling i landet.

Du vil blive ansat i den arbejdsmedicinske funktion, men der er også mulighed for at få indblik i social/samfundsmedicinen – bl.a. har vi en fælles ugentlig konference med socialmedicinerne.

Afdelingen har ansat 22 speciallæger indenfor arbejdsmedicin, samfundsmedicin og almen medicin, fem psykologer, en deltidsansat psykiater, en socialfaglig konsulent og en professor. Desuden har vi for tiden ansat 11 uddannelseslæger, heraf fire inden for arbejdsmedicin.

Vi bor i en flot, selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Afdelingen ligger i udkanten af sygehusområdet, ganske tæt på Holbæk Station.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi lægger vægt på at have et godt arbejds– og uddannelsesmiljø, og tilbyder dig en grundig og bred introduktion til specialet arbejdsmedicin.

Du vil få et tilsendt et introduktionsprogram, før du begynder.

Når du begynder, får du tildelt to speciallæger som vejledere, og der er prioriteret tid til tæt faglig sparring med dine vejledere og med afdelingens øvrige læger, psykologer og den socialfaglige konsulent.

Ud over de daglige patientopgaver er der også mulighed for at deltage i relevante kurser samt at medvirke i undervisnings- og udviklingsopgaver, samt forskningsprojekter. Vores afdeling råder over en bred vifte af kompetencer inden for disse områder, hvor blandt andet en ”journal club” for yngre læger bliver højt prioriteret.

Vi tilbyder et godt og spændende arbejdsmiljø – vores nuværende yngre læger siger, at vi er køreturen værd, hvis man f.eks. bor i Hovedstadsområdet.

Der er tale om en vagtfri fuldtidsstilling. Vi prioriterer, at arbejdet kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv, og derfor er der mulighed for en vis fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet.

Ansøgningsfrist

Mandag d. 16. marts 2020 kl. 16:00

Ansættelsessamtaler påregnes afholdt onsdag d. 18 marts 2020 om eftermiddagen.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om sygehuset kan fås på www.regionsjaelland.dk

Ansættelsesdato 01.05.2020 eller efter aftale – som nævnt også gerne 01.04.2020, hvis du har mulighed for det.

 

Hvis du vil vide mere

  • er du meget velkommen til at kontakte:

Uddannelsesansvarlig overlæge Morten Faurdal Blønd, e-mail mblo@regionsjaelland.dk, tlf. 5948 9851

Specialeansvarlig overlæge Jonas Winkel Holm, e-mail jcho@regionsjaelland.dk, tlf. 5948 9851

Uddannelseskoordinerende yngre læge (før 1.marts) Signe Brøker Bidstrup, e-mail sbid@regionsjaelland.dk, tlf. 5948 9851, efter 1.marts: Uddannelseskoordinerende yngre læge Naomi R. Rosenberg narr@regionsjaelland.dk, tlf. 5948 9851.

 

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Ann Lyngberg
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    3800H50-86-i-01
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008688
  • Quick-nr.
    388569
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Ann Lyngberg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    3800H50-86-i-01
  • Speciale
    Arbejdsmedicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    008688
  • Quick-nr.
    388569
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.