Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws vej, Indgang 112,, 5000 Odense C

Projektbioanalytiker til nyoprettet stilling i Hæmatologisk Forskningsenhed (HFE-X)

Vi søger, pr. 1. august 2020, 1 bioanalytiker til en nyoprettet stilling som projektbioanalytiker
Ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med henblik på evt. senere fastansættelse.

Hæmatologisk afdeling er en meget forskningsaktiv afdeling og ønsker nu at udvide forskningsteamet med en bioanalytiker. Bevæggrunden er at laboratoriedelen i vores studier, til stigende grad er essentielle for studiet, hvorfor vi ønsker at opgradere  vores kompetencer inden for området.

 HFE-X varetager alle støttefunktioner vedrørende afdelingens forskning. I HFE-X er der aktuelt ansat 9 projektsygeplejersker, 1 daglig leder med ansvaret for den daglige drift, 1 stedfortræder for daglig leder, 2 forskningssekretærer, 1 forskningskoordinator, 5 professorer og 3 ph.d.-studerende. Der er tillige tilknyttet en enhed vedr. forskning i sygdomsrelateret livskvalitet og et forskningslaboratorie.

 Som projektbioanalytiker i forskningsenheden skal du assistere projektsygeplejerskerne i forhold til planlægningen og koordineringen af de praktiske, administrative og samarbejdsmæssige opgaver i relation til laboratoriedelen i studierne. På sigt kan du evt. overtage ansvaret for et eller to studier hvor prøveindsamlingen er primær outcome.

 Opgavesammensætningen betyder, at du også får en stor kontaktflade med eksempelvis afdelingens øvrige personale, patienter og laboratorier. Samtidig vil du indgå i et tæt samarbejde med Onkologisk afdeling R’s laboratorie, der varetager blodprøvetagningen, efterbehandlingen og forsendelsen af størstedelen af studieprøverne. I særlige tilfælde kan det forekomme , at du selv skal varetage prøvetagning og forsendelse.

I ambulatoriet er der et nyindrettet mini laboratorium til efterbehandling og forsendelse af studiespecifikke prøver.

Vi søger en projekt bioanalytiker med følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Er frisk på at være med til at forme og udvikle egen funktion.
  • Erfaring med blodprøvetagning og efterbehandling mhp. forsendelse. Ikke egentlig analysearbejde.
  • Behersker engelsk i skrift og tale.
  • IT-færdigheder, herunder fortrolighed med bruger af Microsoft Office-pakken og Microsoft Outlook.
  • Gerne erfaring med kliniske studier og protokollerede behandlinger i praksis, eller via videreuddannelse
  • Er imødekommende, serviceorienteret og har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med sans for orden og detaljer, og samtidig håndtere mange bolde i luften.
  • Kan arbejde såvel mono- som tværfagligt, samt evner at skabe et frugtbart og respektfuldt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • I mindre omfang indstillet på fleksibelt fremmøde i forbindelse med evt. sene PK prøver, samt ved mødeaktivitet i ind-og udland i forbindelse med opstart af nye studier.
  • Kan være ressourceperson for laboratoriedelen i forbindelse med studier i afdelingen.
  • Kan eller har interesse i at lære at tage EKG samt udføre LFU.
  • Kan varetage lagerstyring af lab.kits og diverse prøver i samarbejde med R-lab.

 

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor du får en nøglerolle i forhold til varetagelse af laboratoriedelen i laboratorie-komplekse projekter.
  • Et velfungerende og tæt tværfagligt team, hvor fagligheden er i højsæde.
  • Et stabilt og dedikeret personale.
  • Et spændende speciale med en patientgruppe i alderen 18 år og opefter.
  • En god introduktion og oplæring ud fra kvalifikationer og behov.
  • Gode og hjælpsomme kollegaer.

 

Om Hæmatologisk afdeling  X:

Hæmatologisk Afdeling X varetager diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut leukæmi, malignt lymfom, kronisk myeloproliferativ sygdom, myelomatose og benigne hæmatologiske sygdomme. Størstedelen af de patienter, der er tilknyttet afdelingen, har en cancerdiagnose, hvorfor Kræftpakker og implementering af disse har en central rolle i afdelingen.

I forbindelse med den nyligt gennemførte revision af Sundhedsstyrelsens Specialeplan har afdelingen fået tildelt tre nye højtspecialiserede funktioner (mastocytose, eosinofili og amyloidose) foruden tidligere hjemtagelse af kontrolforløb af patienter efter allogen stamcelletransplantation.

De hæmatologiske patienter har ofte årelange forløb i afdelingen, da mange af sygdommene med de nye behandlingsmodaliteter har ændret sig i retning af at være kroniske cancere. Disse forhold samt det faktum, at befolkningen bliver ældre, gør, at afdelingen er i vækst.

 

Det hæmatologiske speciale er karakteriseret ved, at der er behov for samarbejde med mange andre specialer på både kliniske og parakliniske afdelinger, og afdelingen arbejder derfor sammen med næsten samtlige andre afdelinger på OUH, lige som afdelingen også, såvel på det kliniske som på det forskningsmæssige område, har mange regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

For yderligere beskrivelse af afsnittet samt uddybelse af de enkelte afsnits funktioner, henvises til vores hjemmeside på www.ouh.dk

Se endvidere  afdelingens Linkedin profil hér.

 

Løn og ansættelsesforhold:

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Danske Regioners lønnings- og takstnævn. 

 

Hvis du har spørgsmål:

Vi håber, opslaget har vakt din interesse, og du er velkommen til at kontakte daglig leder, Sally Grant på tlf. 6541 4855 eller stedfortræder Pia Pedersen på tlf. 5183 0096 for at høre nærmere om stillingen.

Funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos sekretær Enas Salim Shahin, mail: Enas.Salim.Shahin@rsyd.dk eller på tlf. 6541 1637.

 

Din ansøgning:

Det anbefales, at du sender ansøgningen elektronisk via link på siden her, og du bedes stile din ansøgning til daglig leder Sally Grant, Hæmatologisk Forskningsenhed, OUH, Kløvervænget 10, 12. sal, 5000 Odense.

 

Ansøgningsfrist d.  11. marts 2020

Interview finder sted d. 19 marts 2020

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Dorthe Skov Rasmussen
  • Adresse
    J.B. Winsløws vej, Indgang 112,, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    210357
  • Quick-nr.
    388573
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws vej, Indgang 112,, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Dorthe Skov Rasmussen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    210357
  • Quick-nr.
    388573
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.