Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Genopslag - Uddannet lægesekretær søges til afsnit 7 mamma-team ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

I Røntgen og Skanning opnormerer vi med en lægesekretærstilling som en konsekvens af kræftplan IV. Derfor søger vi en lægesekretær til en fast stilling på 37 timer pr. uge med ansættelse pr. 1. maj 2020 eller efter aftale.

Du skal være uddannet lægesekretær for at komme i betragtning til stillingen.

Røntgen og Skanning er fuldt digitaliseret, både i forhold til billedmateriale, henvisninger og beskrivelser af undersøgelser. Vi arbejder med Carestream RIS, Agfa PACS samt Midt EPJ. Vi benytter talegenkendelse på de fleste undersøgelser i afdelingen. Røntgen og Skanning består af i alt otte afsnit. Du kan læse mere om afdelingen her

Dine kommende kollegaer 
I afsnit 7 mamma-team er vi engagerede & ansvarsfulde. Vi stiller krav til os selv og hinanden, og kan lide udfordringer og værdsætter udvikling i et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a læger & radiografer samt Brystklinikken.

Der vil være en høj grad af patientkontakt via telefon. Stillingen vil indgå i en rotationsordning mellem teamets tre sekretærer, hvor man i et fastlagt rul, og efter grundig oplæring også skal kunne løse opgaver for afsnit 7, med-/kir team. Her vil der være opgaver som booking af røntgen undersøgelser samt forberedelse af diverse konferencer.

Som sekretær i afsnittet kommer du til at tilhøre en sekretærgruppe som lige nu tæller to sekretærer. Sekretærteamet står for tværfaglig koordinering af patientforløb for patienter med brystkræft – eller mistanke om brystkræft, kvalitetssikring og opfølgning af både patientforløb og registrering. Ud over de nærmeste kollegaer i afsnit 7 bliver du også en del af lægesekretærgruppen i Røntgen og Skanning, som består af 42 lægesekretærer.

Hele sekretærgruppen er i gang med at finde hinanden og vores styrker efter sammenflytningen på Aarhus Universitetshospital. Vi er i en proces, hvor vi sammen skal skabe en fælles faglighed med bæredygtighed i opgaverne. Denne proces startede i efteråret og forventes at fortsætte langt ind i 2020 – så derfor vil du også blive en aktiv medspiller.

Din profil
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner, som du forstår at sætte i spil
  • er anerkendende i din tilgang til såvel kollegaer & samarbejdspartnere som patienter
  • kan arbejde i et spænd mellem RIS og MidtEPJ
  • har viden om gældende registreringspraksis samt patientrettigheder
  • du er ansvarsbevidst, struktureret og stabil – og tør lade egne grænser udfordre såvel fagligt som personligt
  • det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde fra en billeddiagnostisk afdeling, men er ikke et krav
  • vil deltage aktivt i oplæring af lægesekretærelever
  • du er fleksibel og i besiddelse af et positivt livssyn.

Vi tilbyder
  • engagerende og dygtige kollegaer, hvor der er plads til både humor og alvor
  • tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk miljø
  • selvstændigt og alsidigt arbejde
  • nysgerrighed på vores kollegaers observationer og forslag til ændringer
  • vægter åbenhed, refleksion og tid til at diskutere problemstillinger
  • oplæring i specialet omkring mamma patienter og kirurgiske patienter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte lægesekretær Hanne Bruun på 7845 6554  eller ledende lægesekretær på 6171 4658. Tillidsrepræsentant Anna-Marie (Rie) Bach Nielsen kan endvidere kontaktes på 7845 6505.

Samtaler forventes afholdt den 18. marts om formiddagen.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21533
  • Quick-nr.
    388589
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    21533
  • Quick-nr.
    388589
  • Indrykningsdato
    19-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.