Region Nordjylland

Billeddiagnostik: Sekretariat

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Lægesekretær til Billeddiagnostisk Afsnit, Hjørring.

 
Region Nordjylland
Regionshospital Nordjylland
Billeddiagnostisk Afsnit, Hjørring
 
Billeddiagnostisk Afsnit søger en lægesekretær til en fast stilling på 37 timer/uge. Ansættelsen er pr. 1. april eller snarest derefter.
 
Om Billeddiagnostisk Afsnit
Afsnittet er præget af et positivt samarbejde både i lægesekretærgruppen og tværfagligt. Vi har tradition for at hjælpe hinanden og trods travlhed, har vi god plads til en uhøjtidelig omgangstone og humor, men vi vægter stadig respekten for patienterne højt.
Vi arbejder løbende med digitalisering. Vi har webbooking på udvalgte undersøgelser, vi har indført talegenkendelse og vi benytter os af automatisering. Det er planen at både webbooking og automatisering skal udbredes til flere opgaver og undersøgelser.

Vi er 10 lægesekretærer, og vi arbejder med udgangspunkt i 2 forskellige teams med hver sit ansvarsområde. Arbejdsopgaverne vil være i bookingsekretariatet og receptionen.

Bookingsekretariatet er afsnittets omdrejningspunkt, og receptionen er afsnittets ansigt udadtil.
Vi er fagligt stolte, og som lægesekretær i Billeddiagnostisk Afsnit bidrager vi til, at patientens vej igennem afsnittet forløber professionelt og effektivt.
I lægesekretærgruppen ønsker vi at udvikle vores kompetencer, så vi arbejder løbende med forbedringer og forenkling af arbejdsgange. Vores ugentlige tavlemøde understøtter kommunikationen mellem afsnittets faggrupper og medvirker til at sikre høj faglig kvalitet i lægesekretærernes opgaveløsning.
 
Om arbejdstider
Arbejdstiden veksler i tidsrummet 7.00-17.00 på ugens 5 hverdage.
 
Om Diagnostisk Afdeling
Billeddiagnostisk Afsnit er en del af Diagnostisk Afdeling, som omfatter 33 sekretærer fordelt på Patologisk Institut, Billeddiagnostisk Afsnit, Klinisk Biokemisk Afsnit og Information/Omstilling.

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen er det et ufravigeligt krav, at du er uddannet lægesekretær.
Vi søger en lægesekretær, som har lyst til at være en del af en dygtig lægesekretærgruppe med høj faglig stolthed.
Vi søger en lægesekretær, der har lyst til at deltage positivt og engageret i løsningen af spændende og komplekse opgaver.
Vi søger en lægesekretær, der synes det er spændende at arbejde i en fuldt digitaliseret afdeling.  
Vi søger en lægesekretær, der har mod på at arbejde i forskellige IT-systemer - PAS, EasyViz, Labka, Bookplan.
Vi vægter en god omgangstone, positivt samarbejde, fleksibilitet og stabilitet højt, og vi forventer, at du bidrager hertil.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen eller afdelingen/området, kan du rette henvendelse til afsnitsledende lægesekretær Lone Winther på mail lowp@rn.dk eller telefon 2336 0738.
Ansøgningsfrist: senest fredag den 13. marts 2020 kl. 10.00.
Samtaler forventes afholdt derefter.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Lone Winther Pedersen
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    6871
  • Quick-nr.
    388734
  • Indrykningsdato
    24-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Lone Winther Pedersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2020
  • Regionens jobnr.
    6871
  • Quick-nr.
    388734
  • Indrykningsdato
    24-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.