Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Afdelingslægestilling i Ultralydsteamet, Radiologisk Sektion, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital er ledig til besættelse pr. 1.8.2020 eller efter aftale

Radiologisk sektion i FBE er en stor afdeling med en spændende udvikling i vente med opstart af FAM (fælles akutmodtagelse).  Radiologisk afdeling vil være repræsenteret i FAM med 2 ultralyd rum, 2 CT rum, Konventionelle røntgenrum og MR.

Ultralydsteamet på Hvidovre Hospital består i øjeblikket af 5 speciallæger samt 4 SOSA.

Vi varetager til daglig scanninger af meget varierende karakter med ultralyd af cerebrum, thorax, abdomen, muskuloskeletale, transrectale og transvaginale undersøgelser.  Vi undersøger mange patienter med ultralydskontrast, elastografi og udfører mange interventionelle procedure.

Vi søger en afdelingslæge, der har lyst til faglige udfordringer og lyst til at være en del af ultralyd teamet.

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du er færdiguddannet i samtlige områder inden for ultralyd, men at du har lyst til mere dybdegående at specialisere dig inden for ultralyd – en efteruddannelse, som vi vil understøtte bedst muligt.

Vi forventer en dynamisk afdelingslæge, der vil være med til at uddanne nye speciallæger, idet afdelingen har en stor uddannelsesfunktion med introlæger og læger i hoveduddannelsen.

Vi vil prioritere din videreuddannelse inden for ultralyd med mulighed for kurser. Rotation til CT og/eller MR efter aftale

Stillingen er med vagt, hvor der ydes et ekstra årligt tillæg for afholdelse af AN-vagter . For den rette ansøger vil der være mulighed for et halvt vagtrul

Radiologisk Sektion er en del af Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed (FBE), som består af 3 sektioner: 

• MR Forskning 

• Radiologi på Amager og Hvidovre Hospital 

• Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 

Du vil blive ansat i Radiologisk Sektion, Hvidovre matriklen med primær funktion i det eller de teams, som du har interesse for. Forskningsaktivitet i FBE er en mulighed, såfremt dette ønskes.  

Ansøgere med andre faglige profiler end ovenfor beskrevet opfordres ligeledes til at søge stillingen, som i givet fald vil være på vagtbærende vilkår eller med udvidet dagtjeneste..    

Røntgensektionens teams består aktuelt af: 

• Thorakoabdominalt team inkl. CT og abdominal MR  

• PET-CT team 

• Ortopædradiologisk team inkl. CT og muskuloskeletal MR 

• Ultralyd-team  

• MR-team 

Radiologisk Sektion er lokaliseret i ny-renoverede lokaler og har alle modaliteter og en næsten totalt fornyet apparaturpark som omfatter: 

• 7 MR-skannere, herunder 7-tesla-MR 

• 4 CT-skannere, herunder en 640-slide-CT-skanner 

• 1 PET-CT 

• 3 SPECT-CT 

• 10 UL  

• 12 Konventionel RTG. 

 

Vi er en stor og robust enhed, som er i stabil vækst. Vi producerer ca. 200.000 undersøgelser og forventer en fortsat stigning i årene fremover.  

Foruden en stor klinisk undersøgelsesproduktion er vi meget optaget af forskning og undervisning – aktuelt ca. 100 publikationer årligt.  

Samlet set er vi ca. 350 ansatte inkl. 70 fultidsforskere. Radiologisk sektion udgør den største gruppe.  

Ny fælles akut modtagelse (FAM) forventes klar 2022 

Ansøgningsfrist er d. 15. april  2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.

For de rigtige ansøgere er vi indstillet på at imødekomme gode løn- og ansættelsesvilkår. 

Nærmere oplysning om stillingerne kan fås hos Enhedschef Claus Leth Petersen, mail claus.leth.petersen@regionh.dk eller hos specialeansvarlig overlæge Frank Krieger Jensen, mail frank.krieger.jensen@regionh.dk.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Malin Sandahl Sørensen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    223251
  • Quick-nr.
    388795
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Malin Sandahl Sørensen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2020
  • Regionens jobnr.
    223251
  • Quick-nr.
    388795
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.