Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge til Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet - PCI

En stilling som overlæge i Region Hovedstaden ved Hjertemedicinsk Klinik, Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme, er ledig til besættelse.

Stillingen er tilknyttet specialfunktion inden for kardiologisk invasiv diagnostik/behandling med særlig fokus på kateterbaseret behandling (PCI) af iskæmisk hjertesygdom herunder primær PCI. Overlægen skal endvidere deltage i afdelingens øvrige invasive funktioner og i et vist omfang deltage i klinikkens noninvasive forpligtelser.Der lægges vægt på, at ansøgeren er speciallæge i kardiologi, og, at der er dokumenterede kompetencer og selvstændig kunnen inden for de anførte områder.

Det prioriteres yderligere, at ansøgeren er forskningsaktiv, har gode samarbejdsevner og vil deltage i klinikkens generelle kliniske og organisatoriske udviklingsfunktioner. Overlægen forventes at indgå i Hjertemedicinsk Kliniks præ- og postgraduate undervisningsforpligtelser og forskning med henblik på specialets fortsatte udvikling.

Stillingen er indtil videre forbundet med vagtforpligtelse.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef, dr.med. Søren Boesgaard, Hjertemedicinsk Klinik, afsnit 2142, Hjertecentret, tlf. 3545 2346. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres samme sted.

Løn- og ansættelsesvilkår  ifølge overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder, jf. 'vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden', der kan ses på https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sider/Faglig-bedoemmelse-af-ansoegere-til-overlaegestillinger.aspx

Ansøgningen vedlægges curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 5 vigtigste publikationer, samt speciallægeautorisation.

Søg stillingen via link på denne side senest tirsdag d. 17. marts 2020 kl. 12.00.

Rigshospitalet er røgfrit.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Søren Boesgaard
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    223258
  • Quick-nr.
    388809
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Søren Boesgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    223258
  • Quick-nr.
    388809
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.