Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bisbebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Overlæge til geriatrisk funktion

Ved geriatrisk funktion i Geriatrisk og Palliativ afdeling er en stilling som overlæge ledig pr. 1. maj 2020.

Hvem er vi?
Den geriatriske del af Geriatrisk og Palliativ afdeling GP omfatter følgende:

  • 2 sengeafsnit normeret til 40 sengepladser på Bispebjerg-matriklen
  • Geriatrisk team med intensivt samarbejde med Akutmodtagelsen, udgående funktion samt udgående hofteteam. I 2019 er der oprettet Ældremedicinsk Modtageafsnit i Akutmodtagelsen, hvor patienterne modtages af speciallæge i geriatri på specialindrettede modtagepladser.
  • Tværsektorielt samarbejde med Frederiksberg Kommune ifa fast stuegangsfunktion på kommunens døgnrehabiliteringspladser på FRH, som omfatter 80 senge
  • Ortogeriatrisk funktion varetages i et tæt og velfungerende samarbejde mellem Geriatrisk afdeling og Ortopædkirurgisk afdeling på et fælles sengeafsnit. Gennem de senere år er der målrettet blevet arbejdet på at optimere den ortogeriatriske indsats på hospitalet. Målet er at etablere et samlet forløb for patienterne gennem hele forløbet præ- og poststationært. Indsatsen understøttes af en række ortogeriatriske forskningsinitiativer på tværs af afdelingerne og sektorer.
  • Geriatrisk Forskningsenhed har siden 2018 haft ansat en forskningsprofessor, og dette har medført en styrkelse af afdelingens forskningsprofil.
  • Geriatrisk ambulatorium, beliggende på Frederiksberg-matriklen, omfatter Hukommelsesenhed, Faldklinik og Geriatrisk vurdering. 
  • I 2018 blev der etableret et Fælles medicinsk ambulatorie med det formål at skabe hurtige udredningsforløb for patienter med uafklarede sygdomsbilleder samt behandlingsforløb for patienter med parallelforløb i mange afdelinger. Ambulatoriet kører aktuelt med 4 spor: Multisygdomsspor, hoftespor, polyfarmacispor samt dyspnøspor i samarbejde med hospitalets øvrige medicinske afdelinger. Der er et større værdibaseret evalueringsprojekt af det nuværende ambulatorie i gang, som forventes afsluttet sommer 2020.

Ambulatoriet forventes at blive udbygget i løbet af de kommende år og bliver en fast og central del af det kommende akuthospital på BFH.

Vi søger derfor en visionær og udviklingsorienteret overlæge med funktionsansvar for det Fælles medicinske ambulatorie.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du - udover dit faglige og kollegiale engagement - varetager funktionen som funktionsansvarlig overlæge i vores Fælles medicinske ambulatorie i tæt samarbejde med de øvrige medicinske afdelinger. I samarbejde med dine kollegaer samt afsnits- og afdelingsledelserne på både geriatrisk og øvrige afdelinger er du med til at definere og præge ambulatoriets fremtidige profil og udvikling. Øvrige arbejdsopgaver fastlægges iht individuel interesse og kvalifikationer.

Sammen med afdelingens forskningspersonale er du med til at støtte op omkring afdelingens videnskabelige aktivitet, og ideelt har du erfaring i tværgående forskningsprojekter.

Afdelingen vægter undervisning af yngre læger og medicinstuderende højt, og vi forventer, at du deltager aktivt i vores undervisningsaktiviteter for at styrke vores kollegiale- og uddannelsesmiljø yderligere.

Et plus er, hvis du i forvejen har erfaring i arbejdet med tværgående ambulatoriefunktioner.

Kvalifikationskrav

  • Speciallæge i intern medicin: geriatri eller geriatri med bred medicinsk erfaring
  • Fleksibilitet, engagement
  • Gode samarbejdsevner og respekt for andre
  • God kommunikation mono- og tværfagligt samt professionalisme
  • Interesse for uddannelse af yngre læger og medicinstuderende
  • Ønske om at udvikle det geriatriske område i samarbejde med de andre speciallæger i afdelingen, på tværs af faggrænser og på tværs af sektorer
  • Gerne erfaring inden for afsnitsledelse og andre af afdelingens fokusområder

Vilkår
Lægestaben består af i alt 15 geriatriske speciallæger og 17 reservelæger. Afdelingen modtager medicinstuderende på 1. og 5. semester kandidat. Stillingen er indtil videre vagtfri, men dagarbejde i Ældremodtagelsen/Medicinsk Modtageafsnit MMA til kl 21:00/18:00 WE/SH må påregnes ca. hver 10. døgn.

Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse med overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen.

Der henvises til ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” af 10. december 2007.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Eckart Pressel, tlf.: 38635386, e-mail: Eckart.Pressel@regionh.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgning fremsendes senest den 08.03.2020

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Eckart Pressel
  • Adresse
    Bisbebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223274
  • Quick-nr.
    388834
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bisbebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Eckart Pressel
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2020
  • Regionens jobnr.
    223274
  • Quick-nr.
    388834
  • Indrykningsdato
    25-02-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.